logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Vaccination mod COVID-19 virus

Information om COVID-19 vaccination.
Opdateret 23.11.2021

Alle borgere over 12 år får tilbud om vaccination mod COVID-19. Vaccinationen er gratis og frivillig. Du modtager en invitation i din e-Boks, når du har mulighed for at blive vaccineret.

Du kan kun bestille tid til vaccination, hvis du allerede har modtaget information om, at du kan bestille tid til vaccination mod COVID-19. Du skal logge ind med dit NemID - HER.

Hvis du er fritaget for digital post, modtager du brevet med posten og kan bestille tider til vaccine hos Region Syddanmark på telefon 99 44 07 17.

Hvem får tilbudt 3. stik?

Sundhedsstyrelsen har den 15. oktober udmeldt nye grupper til revaccination. Omfattet i denne fase ll af revaccinationsindsatsen er:

  • personer mellem 65-84 år
  • personale i sundheds-, social- og ældresektoren
  • personer under 65 år med særlig øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19

Derudover har følgende grupper modtaget invitation til 3. stik:

  • plejecenterbeboere 
  • borgere +85 år (født 1936 eller tidligere)
  • borgere, der er vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen

For at blive inviteret til 3. stik skal du have modtaget sidste stik i det primære vaccinationsregime for mere end 6 måneder + 14 dage siden.

Hvordan bestiller jeg en tid til vaccination?

Når du har modtaget brevet med tilbud om vaccination, kan du logge ind med dit NemID på www.vacciner.dk og booke to tider til vaccination. Finder du ikke en tid første gang, du logger ind, kan du med fordel prøve igen senere for at se, om der er kommet nye tider.

Hvis du ikke har NemID eller problemer med at booke på hjemmesiden, skal du ringe til Region Syddanmark. Telefontiden er hverdage kl. 8-15 og weekender 9-13 på telefon 99 44 07 17 - tast 1.

Nye tider vil blive oprettet løbende i takt med, at Region Syddanmark modtager nye vaccineleverancer.

Tilbud om transport til COVID-19 vaccination

Du står som udgangspunkt selv for transport til vaccinationscenteret, hvis du ikke modtager hjælp via kommunen.

Er dette ikke muligt ved egen hjælp eller med hjælp fra pårørende, fordi du fx har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge om kørsel hos kommunen.

Når du søger om kørsel til vaccination, vil kommunen hjælpe med at bestille tider til vaccination og transport.

Ring til Callcenter for vaccination og transport på telefon 24 59 62 09 på hverdage kl. 10.00 –14.00.

Hvis du ikke har pleje/hjælp i hjemmet, skal du visiteres til transport og derefter selv bestille.

Husk, at du skal have tider til både 1., 2. og 3. vaccination, inden du bestiller transport. Det er sundhedsmyndighederne, der udpeger i hvilken rækkefølge borgerne tildeles vacciner.

Kørsel kan bestilles gennem Transportkontoret på telefon 88 72 41 41 på hverdage kl. 9.00 - 14.00.

Vognmanden oplyser, hvornår du ca. kan forvente at blive hentet i hjemmet.

Kørslen varetages af Als Bustrafik ApS.

Hvis du ikke vurderes at opfylde kriterierne, bliver du henvist til alternative muligheder (læs mere på https://www.sydtrafik.dk/flextrafik/flextur).

Hvis du har spørgsmål kan du ringe til Transportkontoret på tlf. 88 72 41 41.

Har du ikke NemID skal du ringe til Region Syddanmark på telefon 99 44 07 17 - tast 1. Telefontider alle dage (inkl. weekend) kl. 8-18.

Du kan som udgangspunkt kun blive kørt til nærmeste vaccinationscenter (Sønderborg).

Hvor kan du finde svar på dine spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om du kan få vaccinen, kan du læse mere på vacciner.dk 

Her er de vigtigste informationer om vacciner samlet.

Hvis du har generelle spørgsmål om vaccinationsprogrammet mod COVID-19, kan du ringe til den myndighedsfælles COVID-19 hotline på telefon 70 20 02 33.