logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Etablering, ændring eller udvidelse af et husdyrbrug

Størrelsen på dit "produktionsareal" er afgørende for, hvordan du skal forholde dig.
Opdateret 24.11.2021

Skal du etablere, ændre eller udvide dit husdyrbrug, vil det ofte kræve en tilladelse eller godkendelse. En produktionstilladelse tager udgangspunkt i produktionsareal opgjort i m² (staldareal, hvor dyrene opholder sig, og har mulighed for at afsætte gødning).

Godkendelser og tilladelser, herunder lugt- og BAT (bedste tilgængelige teknik) - krav med videre baseres og beregnes på grundlag af bedriftens ”produktionsareal”. Her skelnes mellem:

  1. Husdyranlæg med op til og med 100 m² produktionsareal
  2. Husdyrbrug med et produktionsareal på mere end 100 m2
  3. Husdyrbrug der i ansøgt drift har flere end:
    • ​750 stipladser til søer
    • 2.000 stipladser til slagtesvin
    • 40.000 stipladser til fjerkræ
    • Husdyrbrug med en samlet ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år

Kræver det anmeldte/ansøgte en dispensation, skal du søge om det samtidig med anmeldelsen.

Hvilken del af mit landbrug er produktionsareal?

Produktionsareal er:

  • Stiareal, herunder bufferstier, sygestier med videre
  • Boksareal, herunder sygebokse, separationsbokse med videre
  • Burareal, grundarealet af hver etage bortset fra arealet af adgang mellem dobbeltbure i etager
  • Øvrigt opholdsareal med fast bund, herunder verandaer, løbegårde, permanente læskure, kalvehytter med videre
  • Areal med malkerobotter

Ikke-produktionsareal er:

  • Service- og gangareal m.v., hvor dyrene kun opholder sig i forbindelse med flytning og lignende
  • Ridebaner og arealer, hvor dyrene opbindes i mindre end 2 timer ad gangen (heste)
  • Udleveringsrum (svin)
  • Malkeområde og opmarch-/opsamlingsareal, hvor der kun er adgang i forbindelse med malkning (malkekøer)
Skal jeg have en tilladelse, hvis jeg har et husdyranlæg under 100m2 (nr. 1)?

Husdyranlæg med op til og med 100 m² produktionsareal betegnes ikke som husdyrbrug og er dermed ikke omfattet af krav om godkendelse, men skal kun anmelde deres husdyrsanlæg.

Følgende produktionsarealer og sammensætning af dyrehold er et husdyranlæg:

  • Mindre dyrehold, hvor produktionsarealet i stalden er mindre end 100 m²
  • Besætninger af heste/ammekvæg/geder/får på dybstrøelse, hvor produktionsarealet er mindre end 175 m² (300 m² ved vinteropstaldning)
  • Besætninger med heste, hvor produktionsarealet er mindre end 200 m²

De ejendomme og husdyranlæg, der ikke er omfattet af reglerne om godkendelse og tilladelse, bliver reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om placering, indretning, drift, anmeldelse med videre.

Er du omfattet af ovenstående, så skal du sende en skriftlig anmeldelse til Sønderborg Kommune.

Skal jeg have en tilladelse, hvis jeg har et husdyrbrug på over 100m2 eller (nr. 2)? 

Etablering af husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendelsespligten efter § 16 a, forudsætter en forudgående tilladelse. Det vil sige, hvis du har et husdyrbrug med mere end 100 m² produktionsareal og en ammoniakemission på mindre end 3.500 kg NH3-N pr. år, skal husdyrbruget have en tilladelse efter § 16 b.

Bemærk at der i visse tilfælde først vil udløses krav om tilladelse ved 175-300 m2

Der skal ansøges om tilladelse via husdyrgodkendelse.dk.

Skal jeg have en tilladelse, hvis jeg har et større husdyrbrug (nr. 3)?

Etablering af husdyrbrug kræver forudgående miljøgodkendelse, hvis husdyrbruget enten har: 

  • flere end 750 stipladser til søer, eller flere end 2.000 stipladser til slagtesvin (fedesvin over 30 kg) eller 40.000 stipladser til fjerkræ
  • en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år (samlet emission fra hele anlægget efter anvendelse af virkemidler)

Der skal ansøges om miljøgodkendelse via husdyrgodkendelse.dk. Her kan du også beregne ammoniakemissionens størrelse fra din bedrift.

Ammoniakemissionen beregnes ud fra husdyrbrugets produktionsareal og gødningsopbevaringsanlæg i ansøgt drift. Ved brug af virkemidler (fx staldsystem med lav ammoniakemission eller anden ammoniakreducerende teknologi) vil det være muligt for en ansøger at tilpasse sit projekt og udforme sin ansøgning således, at man ikke omfattes af godkendelsespligt.

På baggrund af anmeldelse om udvidelse eller ændring af stalde/husdyr vurderes det, om der kan gives godkendelse, evt. med vilkår. Der er en frist for nabohøring på 2 uger, inden der kan meddeles tilladelse.

Hvor lang sagsbehandlingstid er der på miljøgodkendelser?

Ansøgninger om miljøgodkendelse til husdyrbrug* har en forventet sagsbehandlingstid i kommunen på henholdsvis 180 dage og 90 dage, fra ansøgningsmaterialet er fuldt oplyst.