logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Har du mistanke om- eller er du COVID-19 smittet?

På denne side kan du få information om hjælp og tilbud, hvis du er smittet med COVID-19.
Opdateret 01.03.2021

Har du mistanke om, at du er smittet?

Hvis du har symptomer på COVID-19, og føler dig så syg, at du er bekymret, så kontakt din læge. Hvis det drejer sig om et barn under 2 år, så skal du kontakte din egen læge. 

Du kan selv booke tid på coronaprover.dk, hvis du har symptomer, der kunne være COVID-19, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge.
Hvis du har været i nær kontakt med en smittet, og er blevet henvist til test af coronaopsporingen(app), kan du også selv booke tid på coronaprover.dk.

Er du nær kontakt til en COVID-19 smittet person?

Hvis du er nær kontakt til smittet, skal du testes hurtigt.

  1. Det er derfor vigtigt, at du ringer på tlf. 70 20 02 33 (tast 2).

Her får du besked om, hvilke dage du skal testes og får tildelt et ID-nummer, som du skal bruge for at få en henvisning til de to test.

  1. Derefter ringer du på tlf. 32 32 05 11 (tast 2), for at få en henvisning til de to test.
  2. Herefter går du ind på coronaprover.dk og bestiller tid til de to test.

Hotline åben 8-22 alle dage.

Læs mere: Vigtigt at vide når du er nær kontakt

Sådan gør du:

  1. Gå til hjemmesiden coronaprover.dk
  2. Bestil tid til podning via log in med dit NemID
  3. Tag til podningstedet - Ellegårdvej 16, 6400 Sønderborg - her tages PCR-test

Adresse:

Ellegårdvej 16, 6400 Sønderborg

Sådan foregår podningen:

  1. Meld din ankomst ved centret
  2. Du kan efterfølgende se dine svar på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen, alternativt kan du kontakte din egen læge for svar. Der kan gå op til 3 dage (72 timer), før du kan se dit svar.

Vælger du at blive testet på Ellegårdvej 16 skal du have bestilt tid i forvejen på www. coronaprover.dk.

Du skal bruge mundbind når du ankommer.

 

Kviktestcentre i Sønderborg

Region Syddanmark åbner i samarbejde med Carelink 10 kviktestcentre i Sønderborg Kommune. Du kan finde information om testcentrenes adresser og åbningstider i oversigten HER eller på Region Syddanmarks hjemmeside.

Coronatest (strakstest) - Rødekro

Du har også mulighed for at få taget en antigentest (strakstest) i Rødekro.

Adresse:
Vestergade 14
Bygning 7
6230 Rødekro

Se åbningstider og yderligere information HER

Børn under 5 år kan ikke blive testet. Børn under 15 skal være ifølge med en forældre eller en værge.

Få mere information fra Sundhedsstyrelsen om anvendelse af antigentest: https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/antigentest-boer-ikke-bruges-hvis-du-har-symptomer-paa-covid-19-eller-er-naer-kontakt

Frivilligt isolationsophold uden for hjemmet til smittede

Hvis du bliver konstateret smittet med ny coronavirus og du ikke har mulighed for selvisolation, tilbydes et gratis isolationsophold, mens du er smittet. Under dit ophold vil man vederlagsfrit få tilbudt forplejning hvis man ønsker det. Kommunen betaler. Er du nær kontakt og har du ikke mulighed for at isolere dig fra den øvrige hustand kan du ligeledes gøre brug af tilbuddet om frivillig isolationsophold.

Hvem kan komme i betragtning til et frivilligt isolationsophold?

Et isolationsophold uden for eget hjem kan komme i betragtning, hvis du er påvist smittet med ny coronavirus, er selvhjulpen og kan sige ja til mindst én af følgende punkter:

  • Du deler husstand med mange på et lille areal og/eller ikke har optimal rumadskillelse.
  • Du deler husstand med en eller flere personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, som det er vanskeligt at sikre hensigtsmæssig afstand fra.
  • Du deler husstand med andre personer, som har vanskeligt ved at samarbejde med dig om at følge myndighedernes anbefalinger om isolation i hjemmet, fx på grund af sociale problemer eller kognitiv funktionsnedsættelse, hvorfor risiko for smitte øges

 

Hvem skal du kontakte, hvis du har brug for isolationsophold?

For visitation til et isolationsophold skal du ringe til vagttelefonen:
Mandag - Fredag kl. 7.00 - 21.00: tlf: 21 59 44 67
Weekender og helligdag kl. 9.00 - 16.00: tlf: 21 59 44 67

Udenfor vagttelefonens åbningstid kan du kontakte bagvagten på tlf: 21 33 54 22.