logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Miljøgodkendelse til udvidelse af svineproduktion

Opdateret 25.04.2018

Sønderborg Kommune har den 24. juli 2013 meddelt miljøgodkendelse til:

Udvidelse af et eksisterende dyrehold på Amtsvejen 62, 6400 Sønderborg fra 580 årssøer med en årlig produktion af 16.800 smågrise 8-18 kg, 270 polte 30-100 kg og 4 heste 300-500 kg, svarende til 179,1 DE til 680 årssøer med 30 grise pr. årsso til 7,4 kg, 20.500 smågrise 7,4 – 34 kg, 700 slagtesvin 34 – 107 kg og 4 heste 300-500 kg, svarende til 289,48 DE. Der er desuden meddelt godkendelse til etablering af en ny smågrisestald, en ny gyllebeholder og opsætning af 3 fodersiloer.

Godkendelsen omfatter desuden udbringning af husdyrgødning på 208,81 ha tilhørende bedriften. 

Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1486 af 4. december 2009. Det vurderes, at det godkendte ikke vil påvirke naboer, landskab eller miljø væsentligt, når de givne vilkår overholdes.

Der er til enhver tid mulighed for at få aktindsigt i det materiale, Sønderborg Kommune har i sagen jævnfør Offentlighedsloven, Forvaltningsloven og Lov om aktindsigt i miljøoplysninger.  

Afgørelsen kan hentes i Borgerservice, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg eller rekvireres hos Landbrugsafdelingen, tlf. 8872 4085, eller pr. e-mail landbrug@sonderborg.dk

Klagevejledning
Afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden fire uger fra dags dato. Afgørelser kan påklages af enhver, som har en individuel væsentlig interesse i sagen. En skriftlig klage mærket ”Landbrugsafdelingen” skal sendes til landbrug@sonderborg.dk

Eller til:
Sønderborg Kommune
Landbrugsafdelingen
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Klagen skal være Landbrugsafdelingen i hænde senest onsdag den 21. august 2013 kl. 15.00.

Landbrugsafdelingen sender din klage videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er indgået i sagsbehandlingen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning af gebyret direkte til dig, når nævnet har modtaget klagen fra Landbrugsafdelingen. Natur- og Miljøklagenævnet begynder behandlingen af klagen, når gebyret er indbetalt. Natur- og Miljøklagenævnet afviser sagen, hvis gebyret ikke bliver betalt. Læs mere her www.nmkn.dk