logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Priser for pasning

Her kan du se en oversigt over, hvad det hver måned koster at have et barn i vuggestue, børnehave, SFO og klub. Nederst kan du læse om de rabatter, der gives.
Opdateret 16.11.2021

Betalingen opkræves forud 11 måneder om året (juli er betalingsfri). Betaling for SFO pasning i juli opkræves dog pr. uge.

Hvad koster en dagpleje- eller vuggestueplads (0 til 2,9 år)?
Fuldtidsplads (33-48 timer) 2.717 kr./md.
Deltidsplads hos dagplejer (0-32 timer) 1.793 kr./md.
Deltidsplads hos vuggestue (28 timer) 1.494 kr./md.
Barselsdeltidsplads (30 timer) 1.681 kr./md.
Madordning (hvis dette tilbydes) 423 kr./md.
Hvad koster en børnehaveplads (2,9 år til 5 år)?
Fuldtidsplads 2.058 kr./md.
Deltidsplads (28 timer) 1.132 kr./md.
Barselsdeltidsplads (30 timer) 1.213 kr./md.
Madordning (hvis dette tilbydes) 423 kr./md.
Hvad koster skolefritidsordning/SFO (0. til 2. klasse)?
Fuld pakke (pasning fra kl. 6.30 til 16.30 - også i ferier med undtagelse af juli) 1.894 kr./md.
Morgenpasning 398 kr./md.
Eftermiddagspasning 1.313 kr./md.
Feriepasning i skoleferier og på fridage med undtagelse af juli måned (tilkøb) 448 kr./md.
Feriepasning i juli måned - uanset tidsforbrug (tilkøb) 423 kr./uge
 
Hvad koster klub (3. til 6. klasse)?
En hel klubsæson (fra første skoledag til sidste skoledag) 1.073 kr./md.
Morgenpasning - kun for børn i 3. klasse (tilkøb) 570 kr./md.

Feriepasning - kun for børn i 3. klasse (tilkøb)
Kan tilbydes i efterårsferien, mellem jul og nytår, vinterferien, før påske, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, fra sidste skoledag til 31. juni og fra 1. august til 1. skoledag.

119 kr./dag
 
Kan jeg få søskenderabat?

Til familier med mere end et barn i dagpleje, daginstitution eller skolefritidsordning ydes søskenderabat. Der betales fuld pris for den dyreste plads, og søskenderabatten udgør 50% af de øvrige pladser.
Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn. Børnene skal have samme folkeregisteradresse.

Til børn i privat institution eller privat pasning beregnes søskenderabatten som 85% af søskendetilskuddet til det billigste alderssvarende kommunale dagtilbud.

Der ydes ikke søskenderabat til børn i klub-tilbud.

Kan jeg få fripladstilskud?

Betalingen for en institutionsplads kan bortfalde eller nedsættes, hvis du som forælder kan godtgøre, at din husstands aktuelle indtægt ligger inden for visse beløb. Se beløbene på borger.dk 

Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet eller er du enlig forælder, forhøjes indtægtsgrænserne.

Kommunalbestyrelsen kan i enkelte tilfælde, hvor betalingen ikke bortfalder eller nedsættes, men hvor ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om nedsættelse af eller fritagelse for betaling, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet.