Kommunalvalg
Kommunalvalg
Det næste kommunalvalg afholdes tirsdag den 16. november 2021. Ved kommunalvalget stemmer man på kandidater til Sønderborg Byråd, der består af 31 medlemmer. Medlemmerne vælges for en fireårig periode.
Indflydelse i kommunen
Ved kommunalvalg er det muligt at bruge sin stemme og dermed få indflydelse på alle de beslutninger, der træffes i kommunen. Man kan også få indflydelse ved selv at stille op til kommunalvalget.
Der er tre måder, du kan stille op til kommunalvalget:
1) Gennem et politisk parti
Langt de fleste kandidater bliver opstillet gennem partierne på partilister. Det sker typisk ved, at partiernes lokalafdelinger i god tid før valget tager kontakt til potentielle kandidater, og ved afstemning internt i lokalafdelingerne beslutter, hvor højt oppe på listen de enkelte kandidater skal placeres.
2) På en borgerliste
Det er også muligt at blive opstillet gennem en partineutral borgerliste. Disse lister bliver typisk dannet af borgere, som går til valg på at ændre et specifikt forhold i kommunen, der ikke nødvendigvis har tilknytning til de politiske partier.
3) Ved at stille op alene
Endeligt kan man stille op alene ved at lave en kandidatliste med kun et navn.
Hvad skal være opfyldt for at du kan stemme og stille op til kommunalvalg
Du kan stemme og stille op til kommunalvalget i Sønderborg Kommune, hvis du har fast bopæl i kommunen og er fyldt 18 år. Herudover skal du enten:
- Være dansk statsborger,
- Være statsborger i et EU-land, Island eller Norge eller
- Have haft fast bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne i de sidste tre år forud for valgdagen.
Hvem har ansvaret ved kommunalvalget
Overordnet ansvarlig for valget er Valgbestyrelsen, som består af:
Medlemmer: |
Suppleanter: |
Erik Lauritzen (A) |
Preben Storm (A) |
Stephan Kleinschmidt (S) |
Dieter Jessen (S) |
Stefan Lydal (O) |
Dorthe Mehlberg (O) |
Aase Nyegaard (L) |
Helge Larsen (A) |
Daniel Staugaard (V) |
Tage Petersen (V) |
Resultater fra det seneste kommunalvalg
Her kan du se valgresultat for Kommunalvalg 2017 i Sønderborg Kommune