Sådan skaber vi erhvervsservice i topklasse
Målsætningen er ambitiøs: Vi vil skabe erhvervsservice i topklasse. Dette har været det urokkelige sigte siden den første analyse- og handleplan fra november 2015. Med etableringen af dels Sønderborg Kommunes Erhvervsservice og dels Sønderborg Vækstråd er der blevet sat handling bag ordene.
Handleplanen tager udgangspunkt i en omfattende erhvervsanalyse, som til dags dato er den mest repræsentative analyse af erhvervsklimaet i Sønderborg, både hvad angår antallet af respondenter samt fordeling på brancher og virksomhedsstørrelse.
Med ”Sådan skaber vi erhvervsservice i topklasse version 2.0” tages det næste skridt i rejsen mod toppen. De konkrete handlinger har til mål at løse de udfordringer, som erhvervslivet oplever og sikre et nært og konstruktivt samarbejde på tværs af forvaltninger, erhvervsfremmeinstanser, uddannelsesinstitutioner og områdets mange virksomheder. For kun ved samarbejde og fælles indsats kan vi skabe erhvervsservice i topklasse i Sønderborg.
Handleplanen 2019-2022 er godkendt i Byrådet d. 31. oktober 2018.