logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Det Grønne Råd

Det Grønne Råd rådgiver Sønderborg Kommune om principielle spørgsmål inden for kommunens administration af naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og anden lovgivning.
Opdateret 11.05.2022

Det Grønne Råds primære opgave er at rådgive Sønderborg Kommune om principielle spørgsmål inden for kommunens administration af naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og anden lovgivning eller andre opgaver i relation til planlægning og administration af det åbne land, herunder naturgenopretningsprojekter og naturformidling.

Kan jeg som borger få optaget emner til Det Grønne Råd?

Du kan, enten via rådets repræsentanter eller via sekretariatet, få optaget emner til dagsordenen. 
En del projektmidler inden for det grønne område kan kun opnå tilsagn om støtte, såfremt det lokale Grønne Råd har anbefalet en ansøgning.

Hvem består Det Grønne Råd af?

Det Grønne Råd for Sønderborg Kommune består af en formand, som er udpeget af kommunen, og en repræsentant fra hver af følgende organisationer og myndigheder:

  • LandboSyd
  • Landbrugsrådgivning Syd
  • Skovdyrkerforeningen Syd
  • Friluftsrådet
  • Ferieregion Sønderborg
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Museum Sønderjylland
  • Danmarks Jægerforbund
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Dansk Ornitologisk Forening
  • Naturvejlederforeningen i Sønderborg Kommune
  • Naturstyrelsen Sønderjylland (som observatør)
  • Teknisk forvaltning (2 repræsentanter)

Andre organisationer kan opnå permanent medlemskab af Det Grønne Råd efter énstemmig vedtagelse på et af rådets møder.

Det Grønne Råd i Sønderborg Kommune afholder 2-3 årlige møder. Det ene møde foregår som en besigtigelsestur til relevante steder i kommunen. Møderne er ikke offentlige, men efter aftale med formanden kan der deltage gæster i møderne.