Europa-Parlamentsvalg
Danmark er medlem af EU og har 13 repræsentanter i Europa-Parlamentet. Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år.
Læs generelle informationer om Europa-Parlamentsvalg her.
- Kan jeg stemme til Europa-Parlamentsvalget, hvis jeg er EU-borger?
-
Som EU-borger med fast bopæl i Danmark kan du stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, hvis du på valgdagen er fyldt 18 år.
For at kunne stemme til valget i Danmark, skal du først optages på valglisten. Det er frivilligt, om du ønsker at stemme til valget i Danmark, og dermed om du ønsker at blive optaget på valglisten.
Grunden til, at du som EU-borger med fast bopæl i Danmark kun kan optages på valglisten til valget i Danmark efter ansøgning, er, at du har mulighed for at vælge, om du ønsker at stemme til valget i dit hjemland eller i dit bopælsland. Du kan kun stemme ét sted.
Hvis du ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal du udfylde et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet skal sendes til Københavns Kommune, Folkeregistret, Gyldenløvesgade 11, 1600 København V.
Hvis du tidligere har været optaget på valglisten og i den mellemliggende periode ikke har været fraflyttet til udlandet, står du stadig på valglisten og skal ikke søge om at blive optaget.