Tjek på din sundhed
Opdateret
28.09.2020
Virksomheder i Sønderborg Kommune kan få et gratis sundhedstjek på arbejdspladsen. Et sundhedstjek er en frivillig og uforpligtende samtale, hvor ansatte kan få målt vægt, fedtprocent og muskelmasse.
Virksomheder kan få:
- et kort sundhedstjek på arbejdspladsen (ca. 10 minutter)
- mulighed for at få målt vægt, fedtprocent og muskelmasse
- en samtale med en sundhedsvejleder
- støtte til at træffe sunde valg i hverdagen
- relevante indsatser for den enkelte medarbejder
Lyder det som noget for dig eller din virksomhed? Så kontakt projektleder Mette Thisgaard Steffensen på e-mail mesf@sonderborg.dk.
Sønderborg Kommune gennemfører projekt ”Tjek på din sundhed” i perioden fra 2017-2020. Målet med projektet er at afprøve nye arenaer og metoder til at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud. Projektet er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsens satspulje ”Styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud”.
