logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Udsatteråd

Udsatterådet arbejder med udsattepolitiske spørgsmål, opbygger viden om udsattes forhold og taler udsatte borgeres sag i Sønderborg Kommune.
Opdateret 30.03.2022

Udsatterådet er talerør for samfundets socialt udsatte og sætter fokus på vores forståelse af social udsathed, hvem der er socialt udsatte, og ikke mindst hvilken betydning politikker og beslutninger har for, at nogle mennesker bliver socialt udsatte.

Udsatterådet arbejder med følgende grupper:

  • Hjemløse mennesker
  • Mennesker med alkohol- elle rusmiddelmisbrug
  • Mennesker inden for prostitution
  • Mennesker med psykiske lidelser eller som er psykisk sårbare
  • Unge og ældre på vej ud i udsathed
  • Voldsramte mennesker
  • Ensomme mennesker
  • Pårørende til udsatte.

Gennem vores arbejde og vores dialog med politikere, fagpersoner og udsatte borgere, forsøger Udsatterådet at påvirke fordomme om socialt udsatte at forebygge at flere mennesker ender i udsathed og at forbedre situationen for kommunens udsatte.

Det tilstræbes, at Udsatterådet rummer viden og praktisk erfaring inden for alle områder og har repræsentanter fra både offentlige og frivillige organisationer samt borgere fra kommunen med baggrund som udsat eller med særlig viden om udsatteområdet.

Udsatterådet beskæftiger sig ikke med konkrete person- og klagesager, men drøfter spørgsmål af mere generel karakter og kommer med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.

Hvis du har forslag til temaer eller områder, som du mener, at Udsattrådet skal arbejde med, er du velkommen til at kontakte os her.

Udsatterådet består af i alt 18 personer. Klik her for at se listen over medlemmer og stedfortrædere.

Mødedatoer

Her finder du Udsatterådets mødedatoer 2022.

Dagsordner og referater

Her finder du dagsordener og referater.

Udsatterådets forretningsorden

Forretningsorden godkendt i Byrådet den 23. februar 2022

Udsatterådets årsrapport offentliggøres efter rådets årlige dialogmøde med Social-, Senior- og Handicapudvalget. 

I år ligger dialogmødet den 5. maj, hvorefter rapporten hurtigst muligt vil blive gjort tilgængelig her.
Udsatterådets logo