logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Vielse i Sønderborg - Sig ja til hinanden

Sønderborg Kommune byder jer hjertelig velkommen til et bryllup i naturskønne omgivelser.
Opdateret 02.11.2020

Med 200 km kystlinje, masser af skove, slotte og historiske mindesteder venter der jer mange oplevelser, når I kommer. Hvis I ønsker at gøre jeres bryllup til en romantisk rejse eller ferie, har området hoteller i alle klasser, hyggelige huse med bed and breakfast og massevis af sommerhuse, der kan lejes. Læs mere om vores smukke område her.

Søg om at blive gift

I Sønderborg kan både danske og udenlandske par blive viet. Inden vielsen skal I søge om at blive gift.

Hvis I bor i Danmark, skal I udfylde en ægteskabserklæring.

Hvis I er danske statsborgere, der ikke bor i Danmark, skal I henvende jer til os på tlf. 88 72 51 84 eller sende en mail til vielser@sonderborg.dk

Hvor og hvornår kan I blive gift?

Danske par kan blive viet på Sønderborg Rådhus:

Mandag til onsdag: kl. 8.00 – 15.00
Torsdag: kl. 8.00 – 17.00
Lørdag: kl. 9.00 – 12.00

Efter aftale kan man også blive viet på Nørherredhus i Nordborg eller på Det Gamle Rådhus i Gråsten fredage kl. 8.30 – 14.00.

I ferieperioder foregår alle vielser på Sønderborg Rådhus.

Hvis I ønsker at blive gift på et andet tidspunkt eller et andet sted i kommunen, skal I rette henvendelse til vores vielseskontor.

 

Vidner

Der skal altid være mindst to vidner til at overvære en borgerlig vielse. Hvis jeres vielse finder sted inden for de nævnte tidspunkter, stiller vi altid gerne to vidner til rådighed. Skal jeres vielse derimod foregå et andet sted, skal I selv sørge for to vidner til at overvære jeres vielse.