Priser for pasning i dagpleje, vuggestue og børnehave

Her kan du se en oversigt over, hvad det hver måned koster at have et barn i vuggestue og børnehave. Nederst kan du læse om de rabatter, der gives.

Betalingen opkræves forud 11 måneder om året (juli er betalingsfri) via et indbetalingskort, som du modtager i digital post. Vi anbefaler, at regningen bliver tilmeldt til PBS.

Ved institutionstypeskift skal du være opmærksom på, at en evt. PBS aftale vil blive annulleret, og der vil derfor blive fremsendt et nyt indbetalingskort.

Hvad koster en dagpleje- eller vuggestueplads (0 til 3 år)?
Fuldtidsplads (33-48 timer) 3.131 kr./md.
Deltidsplads hos dagplejer (0-32 timer) 2.066 kr./md.
Deltidsplads hos vuggestue (28 timer) 1.753 kr./md.
Barselsdeltidsplads (30 timer) 1.957 kr./md.

Læs mere om madordninger og se priser her.

Hvad koster en børnehaveplads (3,1 år til 5 år)?
Fuldtidsplads 2.268 kr./md.
Deltidsplads (28 timer) 1.247 kr./md.
Barselsdeltidsplads (30 timer) 1.361 kr./md.

Læs mere om madordninger og se priser her.

Kan jeg få søskenderabat?

Til familier med mere end et barn i dagpleje, daginstitution eller skolefritidsordning ydes søskenderabat. Der betales fuld pris for den dyreste plads, og søskenderabatten udgør 50% af de øvrige pladser.
Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn. Børnene skal have samme folkeregisteradresse.

Til børn i private institutioner beregnes søskenderabatten med 50%. Søskendetilskuddet tilfalder altid den plads med den billigste bruttodriftsudgift. Til børn i privat pasningsordning beregnes søskenderabatten med 85%. Søskendetilskuddet tilfalder altid den plads med den billigste bruttodrifsudgift.

Der ydes ikke søskenderabat til børn i klub-tilbud.

Kan jeg få fripladstilskud?

Betalingen for barnets institutionsplads kan nedsættes, såfremt at din husstands samlede aktuelle indtægt ligger inden for beløbsgrænserne. Læs mere om fripladstilskud og se beløbene her.

Behandlingsmæssigt og socialpædagogisk fripladstilskud:
Hvis du har et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er optaget i et dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, kan der være mulighed for at få et ekstra tilskud, så din betaling for dagtilbudspladsen nedsættes. Det kaldes et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Læs mere om behandlingmæssigt fritilskudsplads

Du skal først søge om økonomisk fripladstilskud. Dernæst kan du søge om socialpædagogiske fripladstilskud ved Sønderborg Kommunes modtagelse. Du ansøger socialpædagogisk fripladstilskud ved at tage kontakt til Modtagelsen i familieafdelingen på tlf. 88 72 42 42

Hvis et fripladstilskud er bevilliget, vil der hver måned ske en løbende automatisk kontrol af det bevilligede tilskud. 

Hvordan betales dagpleje/daginstitution?

Første gang du tilmelder dit barn til en dagplejer eller daginstitution vil du modtage et indbetalingskort i E-boks. Dette indbetalingskort kan du tilmelde PBS. Når dit barn overgår til SFO skal du være opmærksom på, at en evt. PBS aftale stopper, da barnet skifter institutionstype til SFO.

Kontakt os

Pladsanvisningen
Jyllandsgade 38
6400 Sønderborg