Sønderborg i Arbejde-mærket (CSR-mærke)
Sønderborg i Arbejde-mærket skal synliggøre og anerkende det samfundsansvar, som mange lokale virksomheder løfter hver dag.
- Hvad er Sønderborg i Arbejde?
-
Sønderborg i Arbejde er et partnerskab mellem virksomheder, uddannelser, fagforeninger og Sønderborg Kommune for at få flere folk i arbejde.
Partnerskabet arbejder for at skabe et fremtidssikret lokalt arbejdsmarked, hvor virksomhederne klarer sig godt, og flest muligt har et godt arbejde.
- Hvem kan få Sønderborg i Arbejde-mærket?
-
Din virksomhed kan blive certificeret som socialt ansvarlig virksomhed, hvis den ligger i Sønderborg Kommune og har ydet en indsats inden for mindst 2 ud af 3 af følgende områder:
- Det rummelige arbejdsmarked
Virksomheden giver plads til mennesker i udsatte positioner - Trivsel og sygefravær
Virksomheden bekæmper sygefravær og dårlig trivsel - Uddannelse og livslang læring
Virksomheden bidrager til styrkede kompetencer og uddannelse for fremtidens arbejdskraft
- Det rummelige arbejdsmarked
- Hvordan ansøger man om Sønderborg i Arbejde-mærket?
-
Du skal sende en digital ansøgning via linket øverst for at din virksomhed kan komme i betragtning til at modtage Sønderborg i Arbejde-mærket. I ansøgningen skal I beskrive jeres sociale indsats inden for de tre områder, som indgår i kriteriet.
Der kan ansøges frem til den 16. december 2024.
- Hvad kan min virksomhed bruge Sønderborg i Arbejde-mærket til?
-
Virksomheder, som tildeles Sønderborg i Arbejde-mærket har mulighed for at bruge det i rekrutterings- og markedsføringssammenhænge og vise omverdenen, at de påtager sig et frivilligt samfundsansvar og bidrager til en bæredygtig udvikling i kommunen.
- Hvornår uddeles Sønderborg i Arbejde-mærket 2025?
-
Uddeling af Sønderborg i Arbejde-mærket 2025 og Sønderborg i Arbejde-prisen sker fredag d. 24. januar 2025 kl. 14.00 for 3. år i træk.
Læs mere
Kontakt os
Virksomhedsservice
Holger Drachmanns Plads 5
6400 Sønderborg
E-mail: virksomhedsservice@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 31