Start ny virksomhed

Få rådgivning som iværksætter og bliv hjulpet i gang af Sønderborg Vækstråd med din nye virksomhed.

Som ny iværksætter kan det være en længere proces fra idé til realitet.

Hos Sønderborg Vækstråd kan du modtage rådgivning til din nyopstartede virksomhed, deltage i kurser, netværksmøder og events og coaches gennem hele processen.

Er der specielle regler, hvis jeg vil etablere et autoværksted?

Hvis du ønsker at etablere et autoværksted, skal du sende en anmeldelse til os.

Når vi har modtaget din anmeldelse, undersøger vi om dit autoværksted opfylder kravene i autoværkstedsbekendtgørelsen.

Der kan ikke etableres værksteder alle steder i kommunen. Kontakt derfor Erhvervsservice, som vil være behjælpelig, hvis du har spørgsmål til muligheden for at starte et værksted op i et bestemt område eller måske endda i en konkret bygning.

Læs mere om miljøkrav til værkstedets indretning og drift i Miljøstyrelsens Autoværkstedsbekendtgørelse.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil etablere et maskinværksted eller maskinfabrik?

Hvis du ønsker at etablere et maskinværksted eller maskinfabrik (virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller), med et produktionsareal over 1000 m2, skal du før etablering anmelde det via det digitale system Byg og Miljø.

Det gælder også, hvis du ønsker at udvide eller ændre et bestående maskinværksted (også hvis det er mindre end 1.000 m2), som indebærer forøget forurening. For eksempel opsætning af en eller flere nye maskiner, ændring i afkastforhold og lignende. Ændringer kræver også en anmeldelse igennem Byg og Miljø.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil etablere eller ændre i en udlejningstilladelse til en campingplads?

Etablering og ændring af en campingplads samt ejerskifte kræver en udlejningstilladelse fra kommunen.

Du kan læse mere om det i Campingreglementet.

Søg om tilladelse til at etablere eller ændre campingplads.

Image
Studerende roder med teknologi

Kontakt os

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice
Rådhustorvet 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.30 - 15.00
Torsdag: 8.30 - 17.00
Fredag: 8.30 - 15.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 15.00