Talentklasser på Alssund-Skolen
Talentklasserne er Alssund-Skolen i Sønderborg er for idrætstalenter, som går i 7. 8. eller 9. klasse i Sønderborg Kommune, og som ønsker en hverdag i folkeskolen, der giver plads til både sport og skole.
Eleverne i talentklasserne får muligheden for en stærk sammenhæng mellem deres fritidsinteresse, sport samt skole og kan udvikle deres talent samtidig med en fagligt udfordrende skolegang.
Der kan søges om plads for at blive elev i en talentklasse frem til den 26. februar 2025. Opstart for talentklasserne er i august 2025 og gælder for skoleåret 2025/2026.
- Hvorfor skal mit barn gå i en talentklasse?
-
Som elev i en talentklasse får dit barn:
- et stærkt fokus på både det faglige og det idrætsmæssige
- træning 4 gange halvanden time om ugen som en del af skoleskemaet
- mulighed for at tilkøbe morgenmad eller frokost de dage, der er træning
- mulighed for at blive en del af et miljø med andre elever, der brænder for deres sport
- hjælp til at få en hverdag med mange træningstimer og skolegang til at hænge sammen
- undervisning og vejledning omkring ernæring og skadesforebyggelse
- adgang til fysioterapeut
- træning af engagerede og specialiserede trænere
- en tøjpakke med shorts, t-shirt, hoodie, drikkedunk og en taske
- Er der en optagelsesprøve for at komme i betragtning til en talentklasse?
-
For at komme i betragtning til at gå i en talentklasse skal eleven:
- være aktiv i en idrætsforening i Sønderborg Kommune
- være udpeget af sportsudøverens klub som et talent med mulighed for udvikling
- have en høj træningsmængde i løbet af ugen
I forbindelse med vurderingen af ansøgningerne bliver der afholdt prøvetræning samt individuelle samtaler.
- Hvordan er talentklasserne sammensat?
-
Talentklasserne er for elever i 7. 8. eller 9. klasse i Sønderborg Kommune, som måske tidligere har gået på en anden folkeskole.
I klasserne vil der minimum være 15 elever, som alle har et idrætstalent, som bliver udviklet og optimeret under skolegangen. Som elev vil du derfor møde ligesindede, som går meget op i deres sport og måske på sigt har en ambition om at blive professionelle sportsudøvere.
Vi samarbejder tæt med Sønderborg Talentakademi.
- Hvilke faciliteter er der for eleverne i talentklasserne?
-
På Alssund-Skolen har vi stort set alle de rette faciliteter til stede for udvikling af idrætstalenter. Som nabo til Humlehøj-Hallerne har vi svømmehal, forskellige idrætsfaciliteter, eget motionsrum, boldbaner m.m., som eleverne kan benytte.
For at udvikle dit barns sportstalent, laver vi individuelle træningspakker, og trænere og undervisere købes ind til at styrke netop din sportsgren. Og det kommer selvfølgelig til at ske i tæt samarbejde med den idrætsklub, hvor eleven normalt dyrker sin sport.
- Sættes fagligheden over styr i talentklasserne?
-
I talentklasserne vil der både være normal skolegang svarende til det niveau, som dit barn er på, som matches med masser af idræt, mentaltræning, ernærings med mere, der kan udvikle dit barn både fysisk og mentalt.
- Er der ekstraudgifter forbundet med at være elev i en talentklasse?
-
Hvis eleven optages i en talentklasse på Alssund-Skolen, er der en ingen ekstraudgifter.
Der er dog mulighed for at tilkøbe morgenmad og frokost.
Kontakt os
Alssund-Skolen
Stråbjergvej 3
6400 Sønderborg
E-mail: alssund-skolen@sonderborg.dk
Tlf. nr.: 88 72 43 77