Juniormesterlære på Nørreskov-Skolen
Gennem juniormesterlære kan eleven få et indblik i en virksomheds hverdag, tilegne sig færdigheder til videreuddannelse og blive mere afklaret til et fremtidigt uddannelsesvalg.
Læs og følg ansøgningsproceduren her.
- Hvor ofte er elever i juniormesterlære i praktik eller et praktisk forløb?
-
Elever i juniormesterlære er i en virksomhedspraktik eller et praktisk forløb to dage om ugen og går i skole på Nørreskov-Skolen tre dage om ugen.
Det praktiske forløb er for de elever, som ikke har lavet en aftale om en virksomhedspraktik. Forløbet foregår på Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) i Sønderborg. Her vil eleven introduceres for forskellige erhvervsområder.
Denne kombination giver eleverne mulighed for en mere praktisk afslutning på folkeskoleforløbet.
- Skal eleven selv finde en virksomhedspraktik?
-
Ja. Virksomhedspraktik foregår i en virksomhed/på en arbejdsplads. Elev/forældre finder som udgangspunkt selv en praktikplads.
- Hvor foregår normal undervisning, når man er i juniormesterlære?
-
Eleverne undervises på Nørreskov-Skolen i Guderup 3 dage om ugen. Elever i juniormesterlære går i klasse sammen.
Eleverne undervises i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Derudover har de en lektion med klassetrivsel hver uge.
Skoledagen starter klokken 8.30 og slutter klokken 14.05.
- Hvilke krav er der til afslutningen på juniormesterlæreforløbet?
-
For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven:
- opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik i de bundne prøver (mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik)
- gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet
Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne uden eux.
- Hvordan foregår tilmeldingen til juniormesterlære?
-
-
Elev/forældre kontakter egen skole og mødes med klasselærer, UU-vejleder og evt. PPR.
- Når der har været afholdt møde på skolen, tilmelder man sig via denne hjemmeside. Tilmeldingslinket (en grøn bjælke øverst) er kun tilgængeligt i ansøgningsperioder.
- Elev/forældre finder en virksomhedspraktik (hvis dette ikke er muligt, kan eleven i stedet indgå på det praktiske forløb på FGU).
-
Nørreskov-Skolen inviterer elev/forældre til en indskrivningssamtale.
-
- Hvilke arbejdspladser kan man lave aftaler om virksomhedspraktik med?
-
Virksomhedspraktik foregår i en virksomhed/på en arbejdsplads. Det kan fx være hos en håndværker, i en butik, i landbruget, i en børnehave og lignende.
Der laves en praktikaftale, som skal godkendes af skolelederen på Nørreskov-Skolen.
- Hvor kan du læse mere om juniormesterlære?
-
Læs mere om juniormesterlære på UddannelsesGuiden eller Børne– og Undervisningsministeriets hjemmeside.
For din virksomhed
Som lokal virksomhed har I mulighed for at gøre en konkret forskel for unge mennesker gennem Juniormesterlære samtidig med, at I får tidlig kontakt til fremtidens mulige faglærte arbejdskraft.
Juniormesterlære er et skoletilbud til elever i 8. og 9. klasse, der trives bedst med praktisk læring og virkelighedsnære opgaver. Eleverne kombinerer skoleundervisning med praktisk læring i en virksomhed, hvor de får indsigt i arbejdsfællesskaber, faglige kulturer og dagligdagen i et erhverv.
- Hvad indebærer det for min virksomhed at blive en del af Juniormesterlære?
-
Som deltagende virksomhed tilbyder I et struktureret læringsforløb, hvor eleven:
- Eleven er i praktik to dage om ugen
- Deltager i daglige arbejdsopgaver
- Får kendskab til jeres fag og branche
- Træner mødestabilitet, ansvar og samarbejde
- Oplever, hvordan teori og praksis hænger sammen
Der er ingen lønansættelse eller læreplads, og forløbet tilrettelægges i tæt samarbejde med Nørreskov-Skolen, så rammerne er klare og overskuelige, hvilket vil fremgå af en udarbejdet praktikaftale.
- Hvad får min virksomhed ud af samarbejdet?
-
Som virksomhed får I:
- Sparring og støtte fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Nørreskov-Skolen, som hjælper med klare aftaler, løbende opfølgning og en fast kontaktperson
- Tidlig relation til potentielle fremtidige elever eller lærlinge
- Et ungt menneske i jeres team
- Synlighed som virksomhed, der investerer i unge og lokalsamfundet
- Mulighed for at bidrage til lokal uddannelse og socialt ansvar
- Hvor kan min virksomhed høre mere?
-
Kontakt Mike Georg Foss (Skoleleder på Nørreskov-Skolen) for en uforpligtende dialog om mulighederne og rammerne for et samarbejde.
Tlf: 27 90 69 39
Mail: mfos@sonderborg.dk
Kontakt os
Juniormesterlære på Nørreskov-Skolen
Skolegade 21
6430 Nordborg
E-mail: norreskov-skolen@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 43 95
Hjemmeside: https://norreskov-skolen.aula.dk