DinSide - Børn og unges digitale indgang til information om Barnets Lov

Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Synes du at de voksne derhjemme fx drikker for meget alkohol? Eller bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så kan du få hjælp.

Hvis du ikke føler, du kan få hjælp fra de voksne, der er tæt på dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Det er voksne, der skal lytte til dig, og som du kan ringe eller skrive til hvis du har brug for hjælp.

Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis de har brug for det. Barnets lov

Hvad er en kommune?

Danmark er delt op i 98 områder som man kalder for kommuner. Hver kommune har sit eget hold af medarbejdere, der arbejder med at holde styr på ting som skoler, veje og affald, men de hjælper også børn og unge, der har det svært. Her er det vigtigt at huske, at kun dem, der arbejder i din kommune, kan og må hjælpe dig.

Så hvis du har brug for hjælp, er det bedst at tale med dem i din egen kommune.

Hvad kan du få hjælp til i kommunen?

Hvis voksne i din familie, i skolen eller andre, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, så er der voksne i din kommune, som er klar til at hjælpe. De vil finde ud af, hvad du har brug for.

Der er mange grunde til, at du måske har brug for hjælp.

Det kan være hvis du føler dig utryg derhjemme, er trist meget af tiden, eller hvis der er vold eller skænderier derhjemme. Det kan også være, at de voksne ikke er gode til at passe på dig, eller at du føler dig alene med dine problemer. Nogle gange er problemerne for store til, at du kan klare dem selv.

Vi er her for at finde ud af, om dig og din familie har brug for hjælp, så du kan få det bedre. Hvis du har brug for at ændre noget i din hverdag, kan du tale med os om det.

Du kan ikke bestemme alt selv, men du kan fortælle os, hvordan du gerne vil have det. Alle familier er forskellige, så den hjælp, vi giver, kan være forskellig. Måske har du brug for en person, der kan hjælpe dig med det, der er svært. Eller måske har du brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke føler dig godt tilpas. Nogle gange har hele familien brug for hjælp, og så kan vi sende en familiebehandler.

Hvad er mine rettigheder? 

Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder barnets lov.

I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det. Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme – men din mening skal tælle med. 

Skal jeg sige, hvad jeg hedder, og får mine forældre noget af vide hvis jeg ringer eller skriver? 

Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym. Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre. 

Hvad sker der, hvis telefonen ikke bliver taget, når jeg ringer? 

Ligesom butikker har vi åbent på nogle tidspunkter og lukket på andre tidspunkter. Hvis du føler at du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til næste dag, fx hvis du bliver slået, kan du ringe til politiet på 114. De vil finde ud af, om de kan hjælpe dig. Og husk, hvis du er i fare eller har tanker om at gøre skade på dig selv, skal du altid ringe til Alarmcentralen på 112 med det samme. 

Hvem tager telefonen hvis jeg ringer

Når du kontakter os, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver, du taler med. en børne- og ungerådgiver er en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan man løser problemer som dine. De arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt. Nogle gange kaldes de også for sagsbehandlere eller socialrådgivere. 

Sådan foregår det, når du ringer til kommunen: 
I Sønderborg Kommune sidder børne- og ungerådgiveren klar til at tage telefonen, når den ringer. Børnerådgiveren hedder her Line og det er hende som tager telefonen: 

Line: “Hej, du taler med Line fra Sønderborg Kommune. Hvem taler jeg med?” 

Frederik: “Hej, det er Frederik.” 

Line: “Hej Frederik. Vil du fortælle mig lidt om, hvorfor du ringer?” 

Frederik: “Min far drikker meget alkohol. Nogle gange kører han væk uden at sige det og kommer først hjem lang tid efter, hvor han er fuld. Min mor og far råber meget ad hinanden. Jeg kan nogle gange høre min mor græde, når jeg er gået i seng og skal til at sove. Jeg er rigtig ked af det, fordi jeg føler sjældent, jeg er sammen med min ’rigtige’ far. Nogle gange falder han og slår sig, når vi er ude. Det er pinligt. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.” 

Line: “Tak, fordi du fortæller mig det, Frederik. Jeg kan godt forstå, du har det svært! Må jeg høre lidt mere om din mor? Har du talt med hende eller andre voksne, du er tæt på, om din far?” 

Frederik: “Jeg føler ikke, jeg kan tale med hende om det. Hun er på arbejde, og derhjemme skal hun lave alting. Jeg vil ikke være til besvær og give hende flere problemer. Min lillesøster har mest brug for min mor.” 

Line: “Du lyder som en betænksom dreng, der passer godt på din familie. Men det er også vigtigt, at du har det godt og ikke skal bekymre dig. Har du fortalt de ting, du fortæller mig, til en anden voksen?” 

Frederik: “Nej, ikke rigtigt. Jeg synes, det er lidt pinligt.” 

Line: “Tak for din ærlighed, Frederik. Jeg vil gerne invitere dig og dine forældre til en samtale med mig eller en af de andre, der arbejder her i kommunen. Det er nemlig ret vigtigt, at vi får talt med dine forældre om det, du synes er svært, så du kan få det bedre. Hvis du har det bedst med at komme her med din mor til en start, så gør vi det, men vi skal også tale med din far.”
 

Hvad sker der, når jeg har talt eller skrevet med jer? 

Når du har talt eller skrevet med os, får du måske at vide, at vi har brug for mere viden om dig og din situation for at finde ud af, om vi kan hjælpe dig. Det kan også være, du skal tale med nogle andre. Men hvad sker der egentlig i sådan en situation?

1) Du kan komme til et fysisk møde med kommunen

På mødet vil børne- og ungerådgiveren spørge til, hvordan du har det. Måske bliver du spurgt om, hvordan du har det derhjemme og i skolen. Rådgiveren spørger, fordi han/hun vil finde ud af, hvad der fungerer godt og skidt i dit liv – og hvordan du får den hjælp, der passer til dig. Mødet foregår enten i et lokale hos kommunen eller et andet sted, du kender godt. Første gang, du møder rådgiveren, vil du måske have din mor og far med. Det kan også være, du har en anden voksen med til mødet, eller at du taler med rådgiveren alene.
 

2) Rådgiveren finder ud af, hvordan du kan få hjælp
Børne- og ungerådgiveren samler alle de informationer, der fortæller, hvordan du har det. Det gør hun ved at tale med dig og din familie. Måske holder rådgiveren også et netværksmøde. På sådan et møde samles nogle af de voksne, der kender til dig. Det kunne være din lærer eller træner.
Nogle gange skal rådgiveren undersøge din situation endnu mere, hvor han/hun måske taler med en børnepsykolog.
Men i sidste ende er en af rådgiverens vigtigste opgaver at finde ud af, hvad DU synes, der skal ske. Din mening SKAL altså tælle med i
beslutningen om den hjælp, du skal have.

3) Du får den hjælp, der passer til dig
Måske beslutter børne- og ungerådgiveren, at du ikke har brug for hjælp, eller at du og dine forældre selv kan klare det.
Det kan også være, at du får en kontaktperson, som kan hjælpe dig i hverdagen. Andre gange skal du eller din familie tale med en psykolog.
Hvis det er rigtig svært derhjemme, kan det være, du skal bo hos nogle andre i en periode. Det kan enten være dine bedsteforældre eller nogle andre, du kender godt. Det kan også være en plejefamilie. Sker det, kan du stadig se dine forældre, hvis du har lyst til det, og hvis det er godt for dig.

 

Det kan også være, rådgiveren foreslår, at du skal tale med en god ven, dine forældre, BørneTelefonen eller en anden telefonrådgivning, der passer til dine problemer. 

De svære ord der er gode at kende - ordbog

Kommunen 
Danmark er delt op i 98 områder, man kalder kommuner. I hver kommune er der medarbejdere, der arbejder med, at tingene fungerer. Medarbejdere fra kommunen står blandt andet for skoler, veje og affald, men også for at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt. 

Ifølge loven skal de voksne, der arbejder i Familieafdelingen, undersøge det, hvis nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. De skal finde ud af, om barnet eller den unge har brug for hjælp, og de skal hjælpe, hvis der er brug for det. 

Børne- og ungerådgiver 
De mennesker i kommunen, der arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere. 

Bisidder 
Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en ”bisidder” med. En bisidder er en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen. 

En sag 
Man kan ”have en sag” i kommunen. Det er det, man kalder det, når børne- og ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det. Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for ”en sag”. Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet taget. Sådan en sag kan også kaldes en journal. 

Rettighed 
Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har fx ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt. Du kan se mere om dine rettigheder i videoerne her eller hos BørneTelefonen. 

Inddragelse 
At blive inddraget betyder, at man skal spørges – og at ens mening skal tælle med. Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af, hvordan et barn eller en ung har det, skal han eller hun altså tale med barnet eller den unge, og lytte til det, der bliver fortalt. Det kaldes også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til én. 

Underretning 
En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan fx være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo. I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt. 

Parter 
De mennesker, en sag handler om, kaldes for parter. Parterne i en sag er næsten altid barnet eller den unge og de voksne derhjemme. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, hvem der er parter i en sag. 

Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse 
Hvis en rådgiver skal undersøge, hvordan et barn eller en ung har det, foregår det i flere trin. Det starter med en screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, som findes i sagen, og måske taler med barnet eller den unge og hans eller hendes forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere. Hvis der er det, laver rådgiveren en afdækning. Så holder rådgiveren måske et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge og forældrene. Rådgiveren taler også mere med barnet eller den unge. Hvis der er brug for at undersøge mere om, hvordan barnet har det, kaldes det en børnefaglig undersøgelse. Så bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender til barnet eller den unge. 

Netværksmøde
På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge. Det er fx familiemedlemmer, lærere fra skolen eller studiet og pædagoger fra fritids- eller ungdomsklubben. Nogle gange vil barnet eller den unge også være med til mødet sammen med sin bisidder.

Indsats
Indsatser er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til et barn, en ung eller en familie. En indsats kan fx være timer med en psykolog eller en kontaktperson. Det kommer an på, hvad børne- og ungerådgiveren vurderer er den bedste hjælp.

Afgørelse
Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan et barn eller en ung skal hjælpes, kaldes for “afgørelser”. Det er fx en “afgørelse”, hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson. Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Barnets plan/ungeplan
Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp barnet eller den unge skal have, lægger rådgiveren en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre – og hvordan det skal ske. Du har ret til at fortælle, hvad du synes, du har brug for. Og planen bliver ofte lagt sammen med dig og de voksne, du bor sammen med.

Opfølgning på indsats
Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Måske betyder det, at I ændrer planen, for at den virker bedre. Her skal rådgiveren lytte til dine ønsker og behov.
 

Hvor kan jeg finde mere information hvordan kommunen kan hjælpe mig - og hvordan?

Hvis du gerne vil vide mere om, hvad det betyder at have en sag i kommunen, hvem du møder eller hvilke rettigheder du har så kan du se nogle korte film her om emnerne på Youtube

Der er også andre, der kan hjælpe dig 

Hvem er Børnetelefonen?

BørneTelefonen er DIN linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.

Hver dag, året rundt sidder vores frivillige rådgivere på BørneTelefonen klar til at lytte og rådgive børn og unge i Danmark om deres problemer, store som små.

• Læs mere om børnetelefonen på deres hjemmeside 
• Ring til Børnetelefonen
• SMS til Børnetelefonen
• Chat med en på Børnetelefonen

Hvad er Cyberhus?

Cyberhus henvender sig til børn og unge mellem 9-25 år 

Du kan henvende dig med tanker og spørgsmål, om alt fra seksualitet, pubertet, og kærlighed til selvskade, selvmordstanker og misbrug. Vi kan altså tale om lige præcis det der fylder for dig. 

Vi vil altid gerne lytte, og med vores ord kan vi forsøge at støtte og rådgive. Er der brug for mere hjælp, vil vi prøve at finde ud af hvem, hvor og hvordan hjælpen kan findes. Det kan både være andre steder på nettet eller offline. 

Cyberhus eksisterer kun på nettet, og al den rådgivning vi kan tilbyde findes derfor også kun på nettet

Læs mere på Cyberhus hjemmeside

Hvad er Livslinien?

Selvmordstanker er i de fleste tilfælde ikke udtryk for et ønske om at ville dø. Livsliniens rådgivere er der for at hjælpe dig til at sætte ord på det, der er svært og for at hjælpe dig til at se andre muligheder end selvmord.

Læs mere om rådgivning og hjælp på Livsliniens hjemmeside

Hvem er Ventilen?

Ventilen Sønderborg er for unge i alderen 15-25 år, der kæmper med ensomhed. 

Læs mere på Ventilens hjemmeside

Hvem er TUBA?

TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.

Læs mere på TUBAS hjemmeside

Kan jeg få gratis psykologhjælp?

Hvis du kæmper med psykiske problemer som tristhed, angst, sorg, lavt selvværd eller mistrivsel, kan du som ung mellem 15 og 25 år få gratis psykologhjælp.

Læs mere om gratis psykologhjælp

Åben og Rolig - stresshåndtering for unge

Er du mellem 15 og 25 og føler du at hverdagen har forvandlet sig til et stresset kaos med mange krav og højt tempo? Vi kan måske hjælpe dig.

Læs mere om Åben og Rolig - stresshåndtering for unge

Hvem er LGBTQ+

LGBTQ+ Sønderborg er en forening med formål at skabe netværk for LGBTQ+ personer i Sønderjylland og Nordtyskland.  LGBTQ+ er en interesseorganisation for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.

Læs mere om LGBTQ+ Sønderborg på deres hjemmeside

Hvem er Sexlinien?

Sexlinien er en rådgivning til unge med personlige problemer eller et personligt behov for viden eller information.

Læs mere om Sexlinien og hvad de kan hjælpe med på deres hjemmeside