Sønderborg er en EU Mission City

Sønderborg er én af 112 klimaambitiøse EU-byer - de såkaldte Mission Cities.

Sønderborg Kommune er en del af EU’s Mission Cities – et fælles europæisk initiativ, der har som mål at gøre over 100 byer klimaneutrale inden 2030 og skabe løsninger, der kan inspirere resten af Europas byer.

I løbet af de seneste år har alle danske kommuner lavet klimaplaner for reduktionen af deres CO2-udledninger. I Sønderborg begyndte den målrettede indsats dog allerede i 2007 med etableringen af partnerskabet ProjectZero – og en klar vision om at skabe et CO2-neutralt energisystem i 2029.

I dag arbejder vi med den grønne omstilling på tværs af hele samfundet. Vores tilgang bygger på et tæt samarbejde mellem kommune, virksomheder og borgere.

ProjectZero fungerer som en central drivkraft i denne indsats og samler konkrete projekter, innovation og videndeling, der bidrager til at realisere målet om klimaneutralitet.

Image
EU Mission Label

Kontakt os

Kommunikationsafdelingen
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg