Hjælp til rekruttering
Opdateret
10.02.2021
I jobcentrets Virksomhedsservice kender vi arbejdsmarkedet og jobsituationen i Sønderborg Kommune. Vi kender de ledige, og vi har gjort os til specialister i at bane vejen for det gode match mellem lokale virksomheder og deres nye medarbejdere.
Vi er skarpe i at forstå din virksomheds krav og behov, både fagligt og socialt, og vi kan finde relevante kandidater til en lang række jobs og på stort set alle uddannelsesniveauer og i alle brancher.
Rekrutteringsservice – helt uden omkostninger
Vores rekrutteringsproces falder i fire faser, og I kan selv vælge om I har brug for hjælp til det hele eller dele af forløbet:
- Vi besøger din virksomhed og afdækker jeres ønsker og krav til rekrutteringen og jeres næste medarbejder
- Vi hjælper med at indrykke jobannoncer på jobnet.dk
- Vi screener kandidaten blandt ledige
- Vi kommer ud til dig og gennemgår relevante kandidater, som du kan kalde til samtale
Jobnet for arbejdsgivere
Du kan finde din næste medarbejder på Jobnet for Arbejdsgivere. Her kan du oprette jobannoncer, få hjælp til rekruttering og søge i CV-banken.