Søvnproblemer

Har du svært ved at falde i søvn, vågner du flere gange om natten eller føler du dig ikke udhvilet om morgenen? Få hjælp hos Sundhedscentret.

Hos Sundhedscentret tilbyder vi et professionelt og trygt forløb, hvor du får redskaber til at forbedre din søvn og skabe sunde søvnvaner, der holder på sigt.

Hvad kan du forvente af et søvnforløb?

På forløbet får du viden om søvn og konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at opnå en bedre nattesøvn. Vi tager udgangspunkt i din hverdag og dine behov – uanset om du er ung, voksen eller ældre.

Du vil blandt andet arbejde med:

  • Dine nuværende søvnvaner og rutiner
  • Strategier til at falde lettere i søvn
  • Hvordan du kan forbedre din søvnkvalitet
  • Brug af søvnlog til at skabe overblik
  • Små ændringer i hverdagen, der kan gøre en stor forskel

Målet er at give dig indsigt og handlemuligheder, så du selv kan tage kontrol over din søvn.

Forløbet starter med en afklarende samtale, hvor vi bagefter tilrettelægger et forløb, der passer til dig og din livssituation.

Hvorfor skal jeg tage problemer med søvn alvorligt?

En god nattesøvn er afgørende for både fysisk og mental sundhed. Når du sover bedre, kan du opleve:

  • Mere energi i hverdagen
  • Bedre koncentration og hukommelse
  • Mindre stress og uro
  • Øget livskvalitet

 

Image
Kvinde sover i seng

Kontakt os

Sundhedscentret - Forebyggelsesenheden
Grundtvigs Allé 150
6400 Sønderborg

Telefontider:

Mandag - fredag: 08.00 - 10.00 og 13.00 - 14.00