Hjælp til børn og familier i mistrivsel
Der kan være mange forskellige tegn på mistrivsel hos dit barn. Det kan vise sig som ændret adfærd, tristhed, angst eller manglende lyst til skole og sociale relationer. Som forælder er det vigtigt at reagere tidligt og tilbyde den rette hjælp.
Du kan blandt andet opleve følgende symptomer hos dit barn:
- Træthed eller søvnproblemer
- Ændret appetit
- Ensomhed og tilbagetrækning fra venner og familie
- Hyppig tristhed eller vrede
- Uro, koncentrationsbesvær eller bekymringer
- Manglende lyst til skole eller fritidsaktiviteter
- Kropslige symptomer som ondt i maven eller hovedet
- Selvskade eller tvangstanker
- Bekymrende skærmforbrug
Hvis du genkender flere af disse symptomer, kan det være tegn på, at du og dit barn har brug for hjælp.
- Hvilke forløb tilbyder Sønderborg Kommune for børn og familier i mistrivsel?
-
I Sønderborg Kommune tilbyder vi en række af forløb for dig, som oplever mistrivsel - enten hos dit barn eller i familien.
Vi tilbyder blandt andet forløb til familier med børn, som:
- Har en forælder med en diagnose, sygdom og/eller misbrug (MindU)
- Reagerer på forældrenes skilsmisse (Skilsmissegruppe)
- Har mistet forældre eller søskende og er i sorg (Sorggruppe)
- Er søskende til børn med en diagnose, sygdom og/eller misbrug (Søskendegruppe(
- Er anbragt i plejefamilie (Netværksgruppe)
- Har symptomer på angst (Cool Kids / Chilled)
- Har en opmærksomheds- og/eller udviklingsforstyrrelse (fx ADHD eller autisme), og som har svært ved at indgå i sociale sammenhænge (Mestringsluppen)
- Har følelsesmæssige vanskeligheder og svært ved følelsesregulering (Følelseskompasset)
- Har kropslige reaktioner på mistrivsel (Søhestetræning)
- Har negative tanker om mad, krop og udseende (Familien i Fokus)
Vi tilbyder også hjælp til forældre, som oplever:
- Efterfødselsreaktioner bl.a. fødselsdepression (Efterfødselsreaktionsgruppe)
- Udfordringer i familielivet med småbørn (Tryghedscirklen)
- Hvilken hjælp kan jeg forvente, hvis mit barn har brug for hjælp?
-
Hvis dit barn eller din familie har brug for støtte, kan det være rart at få et overblik over, hvilken hjælp I som udgangspunkt kan forvente. I serviceniveauet kan du læse mere om de tilbud og den støtte, Sønderborg Kommune kan tilbyde på det specialiserede børne- og ungeområde.
Hvilken støtte, vi konkret kan tilbyde, afhænger af lovgivningen. Støtten vil altid bygge på en konkret og individuel vurdering.
Du kan læse serviceniveauet for det specialiserede børne- og ungeområde i Sønderborg Kommune her.
Du kan læse mere om satserne vedrørende børn og unge for 2026 efter Barnets Lov på Social- og Boligministeriets hjemmeside.
Kontakt os
Børn og Familie
Jyllandsgade 36
6400 Sønderborg
E-mail: modtagelsen@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 42 42 - tast 2