logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

Legeteket - for børn med særlige behov

I Legeteket kan du gratis låne materialer til børn og unge med særlige behov og i udsatte positioner.
Opdateret 03.05.2022

alt

Legeteket er et tilbud til børn og unge med særlige behov og i udsatte positioner i alderen 0-18 år samt deres forældre.

Legeteket har en samling af udviklingsstimulerende materialer, som f.eks. støtter motorik, sansning, sprog, kognition og førskole. Derudover har vi forskellige undervisningsstøttende materialer for fagfolk.

Kan jeg som forælder få vejledning og låne materialer fra Legeteket?

I Legeteket kan forældre og fagfolk få rådgivning og vejledning i valget og brugen af materialer, som understøtter barnets niveau og udvikling af fagpersoner med uddannelse, viden og erfaring inden for det socialpædagogiske felt.

Materialerne kan lånes i en periode på 2 måneder både til hjemmet og til daginstitution eller skole.