Egeprocessionsspindere i Sønderborg Kommune

Egeprocessionsspinderen er blevet fundet i Sønderborg Kommune. Larvernes brandhår kan give gener hos mennesker og dyr, og du kan få nærmere information her.

Områder på kommunale arealer med forekomst af egeprocessionsspinder-larver er så vidt muligt blevet spærret af, og der er sat advarselsskilte op.

Al færdsel i nærheden af områder med forekomst af egeprocessionsspindere frarådes.

Hvor er der fundet egeprocessionsspindere i Sønderborg Kommune?

Kort over larvens udbredelse i Sønderborg Kommune. Kortet opdateres løbende.

Minimap (digitalt kort) med temaer om fund (lokaliteter) og afspærrede områder. Tanja fra GIS teamet hjælper med denne del. GIS temaerne er oprettet.

Registreringen på kortet henviser ikke nødvendigvis til et specifikt træ, men et område. 

Hvorfor er larverne farlige, og hvilke symptomer kan man opleve efter kontakt?

Larvernes giftige brandhår, der er luftbårne, kan give gener som udslæt, kløe, hævelse og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær ved kontakt med hud og øjne. Hunde kan også blive ramt.

Brandhårene kan flyve i vinden, og man kan godt risikere at blive ramt, hvis man færdes i nærheden af de afspærrede områder.

Hvordan bekæmpes egeprocessionsspinder-larverne?

Sønderborg Kommune er i gang med bekæmpelse af egeprocessionsspinder-larverne. Skadedyrsbekæmpelsesvirksomheden x udfører opgaven på kommunale arealer.

Bekæmpelsen foregår primært ved at fjerne reder og larver, så generne for borgerne bliver så begrænset som overhovedet muligt. Bekæmpelsen sker ved hjælp af varmebehandling med skum og støvsugning.

Private skal selv sørge for bekæmpelse af egeprocessionsspinder-larver på egen grund. Man kan frit vælge mellem skadedyrsbekæmpervirksomheder, så længe de benytter godkendte bekæmpelsesmidler og metoder.

Man bør ikke selv fjerne larverne. Det kræver særligt beskyttelsesudstyr, og det er desuden ikke muligt for privatpersoner at aflevere affaldet på genbrugsstationen eller forbrændingen, da der er særlige regler for den type affald. Affaldet skal håndteres på en særlig måde for at undgå spredning.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg oplever symptomer?

Hvis du har alvorlige symptomer på kontakt med egeprocessionsspinder-larver, skal du søge lægehjælp.

Hvordan undgår jeg generne fra larverne?

Hvis du skal færdes i eller tæt på et område med egeprocessionsspinder-larver, f.eks. for at komme til og fra din bolig, anbefales det at have godt kropsdækkende tøj på, lange busker, lange ærmer, tynde handsker og sikkerhedsbriller. Husk at skifte tøj når du kommer frem så brandhårene ikke bliver spredt.

Hvis du bor tæt på et egetræ med egeprocessionsspinder-larver, kan du risikere at brandhårene flyver ind ad vinduet, når du f.eks. lufter ud. Får du brandhår ind i din bolig, kan de fjernes ved støvsugning. Undgå at tørre tøj udenfor, hvis du bor tæt på et larvefund.

Fakta om egeprocessionsspindere og hvordan du genkender den

Egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea) er en natsværmer, hvis larver kan findes i og omkring egetræer. Larverne bor i reder på træstammer og grene, og de bevæger sig i procession mod trækronerne om aftenen for at spise bladene. Larverne er ca. 3 cm lange, og i nogle af larvestadierne er de beklædt med lange hår der kaldes brandhår. En enkelt larve kan have op til 60.000 hår, som kan flyve med vinden. Brandhårene er giftige og kan give kløe, udslæt, hævelser og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær.

Larvernes brandhår er især et problem i sommermånederne maj-juli. Det kan tage lang tid (årevis), før brandhårene forsvinder naturligt. Brandhårene er fortsat giftige længe efter larverne er blevet til natsværmere. På et enkelt egetræ kan der godt være larver i forskellige stadier.

 

Image
Egeprocessionslarve

Kontakt os

Miljø
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Telefontider:

Mandag - onsdag: 10.00 - 14.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 14.00