Stalddørssalg og vejboder
Salg af frisk frugt og grøntsager ved vejen er en charmerende del af sommerlandet Danmark. Samtidig giver det producenten mulighed for at afsætte sine produkter uden om detailhandlen.
Hvad må man?
Man må sælge sine egne uforarbejdede landbrugsprodukter direkte til forbrugeren til brug i forbrugerens egen husholdning. Af animalske fødevarer må der kun sælges æg, mælk, fjerkræ (bortset fra struds), kaniner, og fisk ved stalddøren. Al stalddørssalg af animalske fødevarer skal være registreret hos fødevareregionen. Salg af honning og vildt er omfattet af særlige vilkår. For alle produkter gælder, at de skal håndteres på en hygiejnisk forsvarlig måde.
Salget skal finde sted på egen bedrift. Hvis ejendommen er beliggende langt fra offentlig vej, kan man dog sælge sine produkter fra en ejendom, som ligger tættere på nærmeste offentlige vej. Man må altså ikke sælge fx kartofler fra et landbrug ved et hus i byen. Heller ikke selvom det har samme ejer.
Når stalddørssalget vokser til en gårdbutik
Varesortiment, størrelse af omsætning, indretning af salgslokale, skiltning, facade og annoncering er med til at bestemme, om der er tale om stalddørssalg eller gårdbutik. En gårdbutik skal være godkendt af fødevareregionen, før salget må gå i gang.
Skiltning og reklame
Reglerne for skiltning reguleres hovedsageligt af Naturbeskyttelsesloven, og som udgangspunkt er skiltning i det åbne land ikke tilladt i Danmark. For mindre virksomheder herunder ved stalddørsalg og vejboder er der dog en undtagelse. Der må skiltes på egen grund for den pågældende virksomhed. Hvis ejendommen ligger ud til en blind, privat fællesvej, kan skiltet opsættes, hvor fællesvejen munder ud i en offentlig vej. Skiltet skal stå i samme side som fællesvejen og må ikke stå på den offentlige vejs areal.
- Se også Skilte og reklamer
På vejareal er der generelt forbudt at opsætte private skilte. I byzone er der mulighed for, at opsætte henvisninger til arrangementer i henhold til kommunens plakatregulativ.
Hvis du har en virksomhed på landet kan du evt. få mulighed for at få et særligt serviceskilt op. Kontakt Veje og Trafik for nærmere information om dette.
Mere information og links
- Mere information om stalddørssalg (Fødevarestyrelsen)
- Folder om stalddørssalg (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)
Fødevareregion Vest
Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup
Tlf.: 74 27 50 00
E-mail: region.vest@fvst.dk
Selvbetjening
Giv et praj
Støder du på et hul i vejen, en fyldt skraldespand, et bøjet skilt eller andre forhold vi ikke er opmærksomme på, så giv os et praj.
Hvis... Læs mere