logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Bæredygtighedspolitik 2021-2024

Bæredygtighed er et stort fokusområde i Sønderborg Kommune. Derfor har Byrådet godkendt Bæredygtighedspolitik 2021-2024 den 21. april 2021.
Opdateret 25.05.2021

Arbejdet med bæredygtighed i Sønderborg Kommune tager udgangspunkt i Bæredygtighedspolitikken, som er inddelt i tre elementer:

  1. Den bæredygtige kommune
  2. Den resiliente (robuste) kommune
  3. Den handlekraftige kommune

Formål med bæredygtighedspolitik

Formålet med politikken er, at:

  • værne og vores ressourcer og værdier
  • fremtidssikre kommunen
  • stå stærkt i konkurrencen med andre kommuner
  • være på forkant med globale og nationale tendenser

Mere om bæredygtighed ift. politikken

Bæredygtighedspolitikken tager sit afsæt i bæredygtighed via FN's 17 verdensmål. Sideløbende med arbejdet med Bæredygtighedspolitikken, er der udarbejdet en baseline, der beskriver Sønderborgs status, udfordringer, mål for alle 17 Verdensmål samt udvalgte delmål og indikatorer.

Bæredygtighedspolitikken ser bæredygtighed i et bredt perspektiv – nemlig bæredygtighed i både en miljømæssig, en økonomisk, en social og en kulturel dimension.

Bæredygtighedspolitikken 2021-2024 er en tværgående og retningsgivende politik for Sønderborg Kommune. En tværgående politik betyder, at alle indsatser og handleplaner i kommunens forvaltninger og afdelinger skal følge Bæredygtighedspolitikken, og knytte sig til de overordnede mål, der er opstillet i den. FN’s 17 Verdensmål vil danne grundlag for det fremtidige arbejde med bæredygtighed i Sønderborg Kommune og sikre at vi lever op til Verdensmål senest i 2030.