Gå til hovedindhold
Høring

Nedrivningsanmeldelse vedr. bevaringsværdig bygning på adressen Søndertoft 31, 6300 Gråsten

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Trafik og byggeri

Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af én bevaringsværdig bygning på Søndertoft 31 (bygning 1), 6300 Gråsten.

Bygningen 1 står registreret med en bevaringsværdi på 4 ifølge SAVE-skalaen. Den er således omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivningsanmeldelsen skal derfor i 4-6 ugers offentlig høring.

For mere info om SAVE og bevaringsværdige bygninger se: http://sonderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=998.

Ejendommen er beliggende i udkanten af et boligområde med flere bevaringsværdige bygninger. Bygningerne langs Søndertoft er præget af bygninger fra forskellige tidsperioder, hvoraf flere er opført i nyere tid. De fleste ejendomme har desuden hækbeplantning i skellinjen mod vejen.

Hovedhuset (bygning 1) er beliggende med gavlen ud mod Søndertoft.

Bygning 1 på Søndertoft 31

Bygning 1 er ifølge BBR opført i 1901. Bygningen har for nylig været udsat for en brand, og bygningen fremstår derfor delvist nedrevet.

Taget og førstesalen er brændt ned, og bygningen består på nuværende tidspunkt af et gråhvidt, pudset murværk med taktfaste vinduesåbninger, murede stik med takker over åbningerne samt nedbrændte vinduer langs den nordlige og sydlige facade.

På den østlige gavl findes en tilbygning, som står næsten intakt. Tilbygningen består af et sort tag med ensidig taghældning, støbejernsvinduer og murankre.

Ansøger begrunder ansøgningen med, at bygningen har været udsat for brand.

Eventuelle bemærkninger til nedrivningsanmeldelsen skal indgives til Sønderborg Kommune senest den 18. november 2026 på by-landskab@sonderborg.dk eller Sønderborg Kommune, By og Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.

Høringsfrist

Område

6300, Gråsten

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00