Botilbud Løvkær

Læs mere om Botilbud Løvkær - et botilbud med enkeltmands-foranstaltninger.

Botilbud Løvkær er for borgere, der ofte har udfordringer i henhold til uhensigtsmæssig adfærd.

Botilbud Løvkær ligger 3 km fra Sønderborg i et naturskønt og fredeligt landområde.

Der er døgnbemandet alle ugens dage med to vågne medarbejdere om natten.

Hvordan bor man på Botilbud Løvkær?

Botilbud Løvkær består af en hovedbygning med to fløje og et udendørsareal på 9100 m2. Der er to fløje, en med 4 lejligheder og en med fem. Hver lejlighed er ca. 70 m2. Der er yderligere to boliger i tæt tilknytning til hovedbygningen.

Lejlighederne indeholder et toilet og to værelser, hvor det ene har et lille tekøkken. Alle lejligheder har egen indgang fra egen forhave med terrasse og læhegn. I midten af hver længe er der et fælleskøkken.

 

Bolig set udefra

Hvad koster det at bo på Botilbud Løvkær?

Huslejen er individuel og ligger mellem 6.000 - 8.000 kr. afhængig af størrelsen på lejligheden. Indskud er 25.000 kr.

Kost:
DKK 3.300,00 kr. vask,

Rengøring:
DKK 242,00 kr.

Vask:
DKK 75,00 kr.

Hvilke aktiviteter er der på Botilbud Løvkær?

Løvkær tilbyder individuelt tilpassede aktiviteter såsom:

  • Små individuelle værksteder med mulighed for brug af lette motoriserede maskiner
  • Mooncar-bane, løberute, motion og bevægelse
  • Havearbejde, kreativt arbejde
  • Forskellige aktiviteter ud af huset efter individuelt behov.
  • Deltagelse i mindre anlægsprojekter fx gangsti, løberute, kaninbure mm.
Image
Løvkær

Kontakt os

Botilbud Løvkær
Kær Bygade 19
6400 Sønderborg