Solcelleanlæg ved Lavensby. Høring vedr. afgrænsning af miljørapporternes indhold
Sønderborg Kommunes Teknik-, By og Boligudvalg har d. 11. juni 2024 godkendt, at der skal laves en lokalplan og kommuneplantillæg for et solcelleanlæg ved Lavensby i Nordborg, og at der samtidig laves miljøvurdering af projektet.
Som følge heraf skal der udarbejdes en miljørapport for planerne og en miljøkonsekvensrapport for projektet i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Inden de to rapporter kan laves, skal Sønderborg Kommune afgrænse deres indhold, så det er beskrevet hvor omfattende og detaljerede oplysningerne i rapporterne skal være.
Sønderborg Kommune sender udkast til afgrænsning af miljørapportens og miljøkonsekvensrapportens indhold og relevante bilag i høring i perioden 28. juni 2024 til 2. august 2024.
Eventuelle kommentarer til materialet skal sendes til erhverv-affald@sonderborg.dk med angivelse af ”Solceller Lavensby” i emnefeltet.
Om planerne og projektet
Kommuneplantillæg og lokalplan skal muliggøre et solcelleanlæg ved Lavensby på Nordals og sikre, at solcelleanlægget får en placering og udformning, som indpasses i landskabet, hvor der også tages hensyn til natur- og kulturhistoriske interesser.
Det samlede projektområde er ca. 96 ha, hvoraf der vil blive udlagt arealer til solceller på i alt ca. 68 ha. Derudover er der et areal til teknikområde på ca. 2 ha tilknyttet solcelleanlægget samt et areal reserveret til Energinets kabel på ca. 1,5 ha, som etableres ifm. den kommende Lillebælt Syd Vindmøllepark og dermed ikke er relateret til solcelleanlægget. De resterende arealer på ca. 25 ha anvendes til forskellige natur- og friluftsmæssige tiltag.
Høringsfrist
Område
Vedhæftede dokumenter
Kontakt os
Erhverv og Affald
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: erhverv-affald@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 83
Telefontider:
Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00