Afgørelse

Vedtaget lokalplan for blandet bolig- og erhvervsområde ved Kallehave, Hørup

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Kommune- og lokalplan

Sønderborg Byråd har den 30. oktober 2024 vedtaget lokalplan 3.1-11 for blandet bolig- og erhvervsområde ved Kallehave, Hørup endeligt. 

Formålet med lokalplanen er at sikre, at der fremover kan etableres serviceerhverv samt indendørs sports- og idrætsaktiviteter, som ikke er til gene for de omkringboende.
  
Lokalplanens formål er derved både at muliggøre ovennævnte anvendelser samt at erstatte den del af den gældende byplanvedtægt, der berører nærværende lokalplan. Dertil er det lokalplanens formål at sikre, at fremtidigt byggeri tilpasses områdets eksisterende bebyggelse samt at sikre de to eksisterende stiforløb i lokalplanområdets sydlige ende.

Link til lokalplan: 3.1-11 Blandet bolig- og erhvervsområde ved Kallehave, Hørup - Lokalplaner - Sønderborg Kommune

Bemærkninger til den offentlige høring af forslaget til lokalplanen har medført en række ændringer, som fremgår i lokalplanen under afsnittet ”Ændringer i lokalplanforslaget”.

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ikke retlig eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles.

Klagemulighed
Du har mulighed for at klage i indtil 4 uger fra lokalplanens offentliggørelse. I henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du kan klage over spørgsmål om lokalplanens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens hensigtsmæssighed eller rimelighed.

Nederst på denne side er vedlagt en klagevejledning hvor du kan læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indgive en klage.

Klagefrist

Område

6470, Sydals

Vedhæftede dokumenter

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00