Vedtaget lokalplan for tillæg til lokalplan 4-0701 Erhvervsområdet Fynsgade
Sønderborg Kommune har den 6. oktober 2026 vedtaget lokalplan 4-0701 T1 Tillæg til lokalplan 4-0701 Erhvervsområdet Fynsgade endeligt.
Lokalplanen er udarbejdet som et tillæg til den eksisterende lokalplan 4-0701, som gælder for en mindre del af det samlede erhvervsområde ved Fynsgade, Sjællandsgade og Jyllandsgade.
Tillægget til lokalplan 4-0701 har alene til formål at udvide lokalplanens anvendelsesbestemmelse til også at rumme enkelte fritidsformål. Ligeledes ændres bestemmelserne i den eksisterende lokalplans § 7.2 og § 7.3 for krav til parkering og udendørs opholdsarealer som følge af de nye anvendelsesmuligheder. Lokalplantillægget tilføjer desuden en bestemmelse for maksimal befæstelsesgrad. Den øvrige del af bestemmelserne i lokalplan 4-0701 fastholdes i sin nuværende form.
Bemærkninger til lokalplanen i forbindelse med den offentlige høring har ikke medført ændringer af den endelige lokalplan.
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ikke retlig eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles.
Klagemulighed
Du har mulighed for at klage i indtil 4 uger fra lokalplanens offentliggørelse. I henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du kan klage over spørgsmål om lokalplanens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens hensigtsmæssighed eller rimelighed.
På denne side er vedlagt en klagevejledning hvor du kan læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indgive en klage.
Kontakt os
By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: by-landskab@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 72
Åbningstider:
Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00
Telefontider:
Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00