Afgørelse

Vedtaget lokalplan for Udvidelse af virksomhed på Teglværksvej, Gråsten samt Kommuneplantillæg nr. 1

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Kommune- og lokalplan

Sønderborg Byråd har den 26. august 2026 vedtaget lokalplan nr. 7.1-9 for Udvidelse af virksomhed på Teglværksvej, Gråsten med tilhørende kommuneplantillæg nr. 1 Erhvervsområde ved Gråsten Teglværk endeligt. Planerne trådte i kraft den 27. august 2026.

Kommuneplantillægget og lokalplanen har til formål at sikre områdets anvendelse til erhvervsformål og muliggøre en udvidelse af den eksisterende erhvervsbebyggelse under hensyntagen til omgivelserne såvel som eksisterende erhvervsbebyggelse i lokalplanområdet. Derudover sikres områdets adgangsforhold, trafikafvikling og parkeringsforhold med lokalplanen, ligesom der sikres nødvendig støjafskærmning i forhold til tilstødende boligområde, samt nødvendige anlæg til forsinkelse og rensning af overfladevand.

Lokalplanen har nr. 7.1-9
Kommuneplantillægget har nr. 1

Planerne med tilhørende bilag i form af miljøvurderingsrapport og sammenfattende redegørelse kan læses via links til højre på denne side. Lokalplanforslaget kan desuden læses på Sønderborg Kommunes lokalplanportal: 7.1-9 Udvidelse af virksomhed på Teglværksvej, Gråsten - Lokalplaner - Sønderborg Kommune

Bemærkninger til den offentlige høring af forslaget til lokalplanen har medført ændringer, som fremgår i lokalplanen under afsnittet ”Ændringer i lokalplanforslaget”.


Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ikke retlig eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles.


Sønderborg Kommune har parallelt med offentliggørelsen af ovennævnte plangrundlag meddelt en miljøgodkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens § 33 stk. 1 og VVM-tilladelse jf. miljøvurderingslovens § 25, stk. 1 til det konkrete projekt, som er annonceret her: Miljøgodkendelse og § 25 VVM-tilladelse til Stryhns Gruppen A/S | Sønderborg Kommune


Klagemulighed
Du har mulighed for at klage i indtil 4 uger fra lokalplanens og kommuneplantillæggets offentliggørelse. I henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du kan klage over spørgsmål om lokalplanens og/ eller kommuneplantillæggets lovlighed, herunder planernes lovlige tilvejebringelse. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens og/ eller kommuneplantillæggets hensigtsmæssighed eller rimelighed.

Nederst på denne side er vedlagt en klagevejledning hvor du kan læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indgive en klage.
 

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00