Påkjær Vænge, Nybøl
Dejlige centrale grunde i Nybøl i veletableret kvarter
Den nye udstykning på Påkjær Vænge ligger lige midt smørhullet i Nybøl. Der er stiadgang til alt, og du kommer til at bo i en veletableret del af Nybøl by.
Dit nye hjem har alt lige ved hånden
Alle grunde ligger direkte ud til vejen Påkjær Vænge i smørhullet mellem Mejerivej og Påkjær. Der er sti til indkøb, pasning, skole og fritidsfaciliteter.
Motorvejen er lige om hjørnet og herfra er. der 15 minutters kørsel til Sønderborg, 25 minutter til Aabenraa og 30 minutter til Flensborg.
Skolen og børneinstitution er smeltet sammen i et topmoderne Børneunivers med børnehave, vuggestue og skole til 6. klasse. Området er godt forsynet med cykelstier og der er byskov med shelterplads i nærheden.
Tagmaterialer
Sønderborg Kommune er indstillet på at dispensere til andre tagmaterialer på Påkjær Vænge (primært betontage), med den begrundelse, at hele det omkransende boligområde er domineret af betontage, tegltage og skiftertage. Områdets karakter vil derfor ikke brydes, ved at dispensere til fx betontage. Afdeling Byg & Bolig behandler dispensationsansøgningen i forbindelse med byggeansøgningen.
Klik her for at reservere en byggegrund
Fra Nybøl til Sønderborg på cykel på 17 minutter
Dronevideo af Påkjær Vænge og området omkring
Mere om Nybøl
Nybøl ligger særdeles naturskønt, er trafiksikker og tæt på by, motorvej, natur, indkøb og aktiviteter. Nybøl byder eksempelvis på et godt lokalt bageri, et intimt cafémiljø, frisør og Nybøl Grill, som er et oplagt sted at få stillet sult og tørst.
Det fælles lokalråd i Nybøl har lavet en omfattende udviklingsplan med ambitioner om bl.a. at etablere et bofællesskab, opsætte badebroer og bygge en multisal inden 2025.
Nybøl er lig med attraktiv beliggenhed og nem adgang til den jyske motorvej. Nybøl er et velfungerende minisamfund med indkøbsmuligheder, indskoling og børnehave.
Nøffelskov Festival
Hvert år spiller lokale bands på områdets egen festival; Nøffelskov Festival. I Nøffelskoven finder man også et amfishelter og udskårne dyr. Området har sin egen idrætsforening med yoga og håndbold, idrætsuge og fællesspisning.