Nedrivningsanmeldelse for Kværsløkke 3, 6300 Gråsten
Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af en bevaringsværdig bygning på adressen Kværsløkke 3, 6300 Gråsten
Bygningen står registreret med en bevaringsværdi på 3 ifølge SAVE-skalaen og er således omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivningsanmeldelsen skal derfor i 4-6 ugers offentlig høring.
For mere info om SAVE og bevaringsværdige bygninger se: http://sonderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=998
Bygningen er et eksempel på dansk Bedre Byggeskik med træk af tidlig funktionalisme, opført i 1937. Stilen kendetegnes ved en enkel og velproportioneret hovedform med et markant, stejlt saddeltag og en overvejende symmetrisk facade, der dog for denne bygning er mindre symmetrisk end stilperiodens norm. Huset fremstår solidt og nøgternt uden overflødig ornamentik, hvilket var tidstypisk for stilperioden
Formmæssigt er bygningen kompakt og anonym, med klare bygningsvolumener og en funktionel disponering, hvor udbygninger skiller sig ud fra hovedformen. Materialeholdningen er afdæmpet og traditionel med pudsede, lyse murflader, en støbt hvid gesims, et mørkt skifertag og enkle vinduer, der understreger stilperioden.
Bygningen har gennemgået enkelte til- og ombygninger, hvilket har påvirket facadernes takt og symmetri. Derudover er der foretaget udskiftning af døre og vinduer, hvilket har påvirket bygningens oprindelige arkitektur og materialeholdning.
Ejendommen er beliggende i den vestlige del af Sønderborg Kommune, hvor den ligger i det åbne land i en mindre klynge med i alt tre ejendomme. Bygningen findes 300 m syd for motorvejen og 1,5 km nord for Kværs.
Sammenbygget med den bevaringsværdige bygning, findes der mod vest en tilbygning. Tilbygningen indgår i nedrivningsanmodningen men er ikke udpeget som bevaringsværdig med en SAVE-registrering på 1-4 og indgår derved ikke i høringen.
Nedrivningen sker uden planer om genopførelse af bebyggelse på grundstykket.
Eventuelle bemærkninger til nedrivningsanmeldelsen skal indgives til Sønderborg Kommune senest den 27. februar 2026 på by-landskab@sonderborg.dk eller Sønderborg Kommune, By og Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.
Kontakt os
By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: by-landskab@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 72
Åbningstider:
Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00
Telefontider:
Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00