Nedrivningsanmeldelse vedr. bevaringsværdig bygning på adressen Spangsmosevej 21, 6430 Nordborg
Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af én bevaringsværdig bygning på Spangsmosevej 21 (bygning 7), Broballe, Oksbøl. 6430 Nordborg.
Bygningen 7 står registreret med en bevaringsværdi på 4 ifølge SAVE-skalaen. Den er således omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivningsanmeldelsen skal derfor i 4-6 ugers offentlig høring.
For mere info om SAVE og bevaringsværdige bygninger se: http://sonderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=998.
Ejendommen indgår i et landsbymiljø præget af ældre og bevaringsværdige bygninger. Miljøet er kendetegnet af større gårdmiljøer omgivet af marker samt bygninger placeret ud til vejen. Flere steder er der stor afstand mellem bygningerne, hvilket giver lange kig ud over markerne.
Ejendommen består af tre bygninger, hvoraf bygning 1, hovedhuset, og bygning 7 er registreret med bevaringsværdi.
Hovedhuset er et typisk bindingsværkshus placeret med gavlen helt ud til vejen. Bygning 7 er placeret i samme linje som hovedhuset, og sammen bidrager de til at markere vejens forløb og den samlede oplevelse af landsbymiljøet.
Bygning 7 på Spangsmosevej 21
Bygning 7 er ifølge BBR opført i 1770. Bygningen er en typisk bindingsværksbygning med hvidpudsede tavl og sortmalet bindingsværk.
Bygningen har dog været udsat for en brand og fremstår derfor delvist nedrevet. Taget er brændt ned, og bygningen består på nuværende tidspunkt af hvidpudsede tavl, sortmalet bindingsværk samt enkelte nedbrændte spær. I sydfacaden er der en grøn revledør. På østgavlen er der et grøntmalet vindue med en smadret rude samt to åbninger i murværket, hvor tavlene er faldet ud.
Ansøger begrunder ansøgningen med, at bygningen har været udsat for brand.
Eventuelle bemærkninger til nedrivningsanmeldelserne skal indgives til Sønderborg Kommune senest den 18. november 2026 på by-landskab@sonderborg.dk eller Sønderborg Kommune, By og Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.
Kontakt os
By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: by-landskab@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 72
Åbningstider:
Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00
Telefontider:
Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00