Høring

Nedrivningsanmeldelse vedr. bevaringsværdig bygning på adressen Storegade 11, 6440 Sønderborg.

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Trafik og byggeri

Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af én bevaringsværdig bygning på Storegade 11 (bygning 2), 6440 Augustenborg.

Bygningen 2 står registreret med en bevaringsværdi på 3 ifølge SAVE-skalaen. Den er således omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivningsanmeldelsen skal derfor i 4-6 ugers offentlig høring.

For mere info om SAVE og bevaringsværdige bygninger se: http://sonderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=998.

Ejendommen er beliggende i et landsbymiljø, der hovedsageligt består af bevaringsværdige og fredede bygninger. Hovedhuset (bygning 1) er beliggende ud til Storegade, hvor det indgår i en samlet helhed af bygninger opført i 1700-tallet. Bygningerne ligger ud til gaden i én sammenhængende gadelinje. Sammen bidrager de til at opretholde et historisk gadeforløb som en del af Hertugbyens fortælling med en tæt forbindelse til Augustenborg Slot og udgør dermed et særligt kulturmiljø.

Ejendommen består af et fredet forhus (bygning 1), som er opført omkring 1774. Forhuset er placeret længst mod syd på matriklen, helt ud til gaden, og har en brostensbelagt passage, der giver adgang til haven vest for bygningen. Bag forhuset ligger et bevaringsværdigt baghus (bygning 2 som er søgt om nedrivning), som er placeret i skellinjen mod vest. Baghusets gavl er synlig fra Storegade og ligger for enden af den brostensbelagte passage.

Bygning 2: baghuset som er søgt nedrevet.

Baghusets er ifølge BBR opført i 1850. Bygningen har et rødt, halvvalmet tegltag og fremstår i blankt murværk bestående af gule mursten. Den østlige facade har murdetaljer i form af et fremskudt murstensbånd i tre rækker, vinduesstik og murankre. Herudover er der to revledøre, to kvadratiske sprossevinduer og to portåbninger. Den vestlige facade er placeret i skellinjen mod vest og består udelukkende af blankt murværk uden åbninger. Den nordlige gavl består af en revledør, et kvadratisk sprossevindue samt en lem øverst i gavlen. Den sydlige gavl har ligeledes et kvadratisk sprossevindue og en lem øverst i gavlen.

Bygningen fremstår overordnet original i forhold til dens oprindelige opførelse, men er væsentligt medtaget og i risiko for nedstyrtning. Murværket i den østlige facade er brudt og har desuden store sætningsskader flere steder på bygningen. Taget er ligeledes brudt og mangler på den midterste del af bygningen og dets trækonstruktion er delvist rådden. Murværket i den vestlige facade har løsnet sig fra det øvrige murværk og er tæt på at vælte. Vinduer og døre er medtagen og delvis rådne.

Ansøger begrunder ansøgningen med, at bygningen er tæt på nedstyrtning, og der er derfor indsendt en ansøgning til kommunen om opførelse af et nyt baghus på samme placering og med samme udtryk som den eksisterende bygning. Den nye bygning vil så vidt muligt blive genopført med genanvendelse af de eksisterende mursten som den ydre skal. Den vil ligeledes få et halvvalmet tegltag i røde tegl lagt i mørtel. Herudover tilføjes revledøre, som skal dække nogle større vinduesåbninger, så bygningen tilpasses kulturmiljøet, samtidig med at den skal kunne rumme en nutidig anvendelse.

Eventuelle bemærkninger til nedrivningsanmeldelsen skal indgives til Sønderborg Kommune senest den 26. oktober 2026 på by-landskab@sonderborg.dk eller Sønderborg Kommune, By og Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.

OBS. Denne høring vedrører udelukkende nedrivningsansøgningen og ikke skitseprojektet. 

Høringsfrist

Område

6440, Augustenborg

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00