Din Dialog – Digital kontakt og overblik i Sønderborg Kommune

Din Dialog er en samtaleplatform for alle, der modtager hjælp eller har aftaler med Sønderborg Kommune.

Få samlet overblik over dine aftaler, indsatser og kommunikation med Sønderborg Kommune ét sted.

Din Dialog er en sikker, digital platform til dig, der modtager hjælp eller er i et forløb hos kommunen – hvad enten det drejer sig om hjemmepleje, genoptræning eller socialområdet.

Formålet med løsningen er at give dig større indsigt i din egen journal og gøre det nemt at kommunikere sikkert med de medarbejdere, du har aftaler med.Du kan tilgå Din Dialog fra både computer, tablet og smartphone.

 

Hvad er Din Dialog, og hvad kan jeg se?

Din Dialog er din personlige indgang til de oplysninger, Sønderborg Kommune har registreret om dig i det digitale omsorgssystem, Cura.

Gennem platformen får du adgang til:

  • Journal og indsatser: Se udvalgte oplysninger og de hjælpeindsatser, der er iværksat i din sag.
  • Kalenderoversigt: Få overblik over dine aftaler, se hvem der kommer på besøg, og aflys aftaler digitalt.
  • Hjælpemidler: Se en oversigt over de ydelser og hjælpemidler, du modtager fra kommunen.
  • Sikker beskedfunktion: Skriv direkte til den enhed, du er tilknyttet, og læs tidligere korrespondance.
  • Egne målinger: Mulighed for at indtaste data som blodtryk, puls eller blodsukker efter aftale med personalet.
Hvad kan jeg bruge Din Dialog løsningen til? 

Din Dialog er skabt til at gøre din kontakt med kommunen lettere og mere overskuelig:

  • Kommunikation: Du kan skrive sikre beskeder direkte til den enhed, du er tilknyttet. Du kan forvente svar inden for tre hverdage.
  • Aftaler: Du kan se tidspunkter for besøg (f.eks. rengøring eller træning) og navnet på den medarbejder, der kommer. Det er også muligt at aflyse aftaler direkte i systemet.
  • Målinger: Efter aftale med personalet kan du selv indtaste målinger som f.eks. blodtryk eller blodsukker, så medarbejderne kan følge din udvikling.
  • Videosamtaler: Du har mulighed for at deltage i planlagte videosamtaler med kommunens medarbejdere.
Hvem kan bruge Din Dialog i Sønderborg Kommune?

Løsningen kan benyttes af alle over 18 år, som har en aktiv sag eller modtager hjælp inden for blandt andet:

  • Hjemmepleje og hjemmesygepleje.
  • Genoptrænings- og sundhedscentre.
  • Plejehjem og bosteder.
  • Socialpsykiatri og handicapområdet.
  • Rusmiddelcenter og forebyggende indsatser.
Kan jeg få hjælp af mine pårørende?

Ja, det er muligt at give dine nærmeste fuldmagt til at bruge Din Dialog på dine vegne. Med en fuldmagt kan din pårørende logge ind med sit eget MitID og hjælpe dig med at holde styr på aftaler, læse informationer og skrive til personalet.

Hvordan er sikkerheden og databehandlingen?

For at beskytte dine personlige oplysninger skal du altid logge ind med MitID. Alle oplysninger behandles fortroligt, og dine beskeder eller indtastede målinger bliver gemt direkte i kommunens omsorgssystem. Af hensyn til din sikkerhed bliver du automatisk logget ud efter fire minutters inaktivitet.


 

Image
Din dialog

Kontakt os

Omsorg og Udvikling
Ellegårdvej 25A
6400 Sønderborg

Telefontider:

Mandag til fredag: 8.00 - 11.00