Nedrivningsanmeldelse vedr. bevaringsværdig bygning på Augustenhofvej 26, 6430 Nordborg
Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af én bevaringsværdig bygning på Augustenhofvej 26 (bygning 2), 6430 Nordborg.
Bygningen 2 står registreret med en bevaringsværdi på 4 ifølge SAVE-skalaen. Den er således omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivningsanmeldelsen skal derfor i 4-6 ugers offentlig høring.
For mere info om SAVE og bevaringsværdige bygninger se: http://sonderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=998
Ejendommen består af syv bygninger, hvoraf bygning 1 og 2 er registreret med bevaringsværdi. Bygning 1 og 2 danner tilsammen et trelænget gårdrum og ligger tilbagetrukket fra hovedvejen, for enden af en grusvej. Området er præget af stor afstand mellem bygningerne, som ligger i klynger omgivet af marker, hvilket er karakteristisk for nærområdet.
Bygning 2
Bygning 2 er sammenbygget med bygning 1 og er ifølge BBR opført i 1932. Bygningen er en typisk ladebygning med blank mur, murankre, revledøre, luger og støbejernsvinduer. Den har et sadeltag med en halvhvalm i den nordlige gavl, og taget er beklædt med eternit. Murværket er præget af sætningsskader og fugt langs soklen. I østgavlen er der monteret en stor garageport i hvidt stålmateriale med vinduer øverst.
Baggrunden for ansøgningen om nedrivning af ovenstående ladebygning er på grund af dens dårlige tilstand og de høje omkostninger ved en istandsættelse. Der ønskes på nuværende tidspunkt ikke opført en erstatningsbygning.
Eventuelle bemærkninger til nedrivningsanmeldelsen skal indgives til Sønderborg Kommune senest den 17. december 2024 på by-landskab@sonderborg.dk eller Sønderborg Kommune, By og Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.
Høringsfrist
Område
Vedhæftede dokumenter
Kontakt os
By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: by-landskab@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 72
Åbningstider:
Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00
Telefontider:
Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00