Vedtaget lokalplan 3.1-9 Boligområde ved Klinteskoven, Høruphav
Sønderborg Kommune har den 3. februar 2026 vedtaget lokalplan 3.1-9 for Boligområde ved Klinteskoven, Høruphav endeligt.
Formålet med lokalplanen er at opføre ti enfamiliehuse på matrikel 1078, Hørup. Arealet er rammelagt til boligformål i Kommuneplan 2023.
Bemærkninger til lokalplanen har medført følgende ændringer:
- at bebyggelsesprocenten sættes ned fra 40 til 30 pct., så det følger bygningsreglementet for åben-lav bebyggelse.
- at eventuelle terrænændringer modregnes den endelige bygningshøjde, så ingen bygnings del kommer over 8,5 meter fra eksisterende terræn.
- at der ikke kan opføres antennemaster inden for lokalplanområdet. At der fastsættes en minimumshøjde på 3 meter i forhold til det levende hegn inden for delområde II.
- at beplantninger i naboskel ind mod matr.nr. 34 og 231 Hørup Ejerlav, Hørup er omfattet af gældende hegnslov.
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ikke retlig eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles.
Klagemulighed
Du har mulighed for at klage i indtil 4 uger fra lokalplanens offentliggørelse. I henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du kan klage over spørgsmål om lokalplanens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens hensigtsmæssighed eller rimelighed.
Nederst på denne side er vedlagt en klagevejledning hvor du kan læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indgive en klage.
Klagefrist
Område
Vedhæftede dokumenter
Kontakt os
By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: by-landskab@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 72
Åbningstider:
Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00
Telefontider:
Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00