Høring

Nedrivningsanmeldelse for Kaplenivej 12, Ulkebøl, 6400 Sønderborg

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Natur, miljø og klima

Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af en del af en bevaringsværdig beboelsesbygning på adressen Kaplenivej 12, Ulkebøl, 6400 Sønderborg.

Bygningen står registreret med en bevaringsværdi på 3 ifølge SAVE-skalaen og er således omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivningsanmeldelsen skal derfor i 4-6 ugers offentlig høring. 

For mere info om SAVE og bevaringsværdige bygninger se: http://sonderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=998

Ejendommen er opført i år 1877 ifølge BBR og indgår i det bevaringsværdige landsbymiljø omkring Ulkebøl Kirke. 

Huset ligger tilbagetrukket langs en privat stikvej til Kaplenivej, og er sammenbygget med nabohuset Kaplenivej 14. Bebyggelsen hører til blandt landsbyens ældste, og fremstår autentisk i sin grundform og materialeholdning. 

Taget er tækket med strå og fremstår med traditionel rygning og kragetræer. Sydfacaden er fuldmuret, pudset og hvidmalet. Østgavl og nordfacade fremstår i sortmalet bindingsværk med hvidmalede tavl, hvoraf en del af bindingsværket er påmalet. Facadetakten er i vid udstrækning velbevaret, men de fleste af husets vinduer er i nyere tid skiftet til bondehusvinduer i træ med termoruder. Yderdørene er bevaret og kan ifølge historiske skråfotos føres tilbage til 1950’erne eller før. 

Omkring 2016 er der skel til Kaplenivej 14 etableret en portåbning, som ikke i væsentlig grad påvirker den arkitektoniske helhed, idet taget binder bebyggelsen sammen. Kvistene er placeret symmetrisk i den stråtækte tagflade og fremstår med vinduer i støbejern.

Den del af tagkonstruktionen, som går ind over portåbningen, indgår ikke i nedrivningsansøgningen. 

Eventuelle bemærkninger til nedrivningsanmeldelsen skal indgives til Sønderborg Kommune senest den 22. maj 2026 på by-landskab@sonderborg.dk eller Sønderborg Kommune, By og Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.

Se oversigtskort og fotos via link i kolonnen til højre.
 

Høringsfrist

Område

Hele kommunen

Vedhæftede dokumenter

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00