Høring

Nedrivningsanmeldelse for Nyrøjsvej 8, 6430 Nordborg

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Trafik og byggeri

Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af en del af en bevaringsværdig bygning (bygning 2) på adressen Nyrøjsvej 8, 6430 Nordborg.

Bygningen står registreret med en bevaringsværdi på 4 ifølge SAVE-skalaen og er således omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivningsanmeldelsen skal derfor i 4-6 ugers offentlig høring.

For mere info om SAVE og bevaringsværdige bygninger se: http://sonderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=998

Ejendommen er opført i år 1927 i stiltypen historicisme og står som en vinkelbygning med sammenhængende drift og beboelse, der fortsat er synligt opdelt. Bygningsdelen der søges nedrevet har tidligere været anvendt som driftsbygning. Stuehuset indgår ikke i nedrivningsanmodningen.

Driftsbygningen fremstår som et typisk eksempel på de lokale og nedtonede særtræk, der kendetegner perioden, herunder det delvist gennemgående gesimsbånd, murankre, trempel, et afskåret hjørne og staldvinduer med tilhørende buestik.

Bygningen fremstår asymmetrisk, fuldmuret med hvid/gul puds og tilpasset gadeforløbet i sin grundform.

Bygningen har gennemgået flere til- og ombygninger, hvilket har påvirket facadernes takt og symmetri. Derudover er der foretaget udskiftning af døre, porte og nye låger samt tagmateriale, hvilket har påvirket bygningens oprindelige arkitektur. Trods ændringerne fremstår bygningen fortsat med sin oprindelige grundform.

Ejendommen er beliggende i den nordlige/centrale del af bydelen Lavensby i Nordborg. Ejendommen ligger i nær tilknytning til de buede gadeforløb og tæt på Nordborg Sø. Den nedrivningsanmeldte del, udgør en bygningsdel, der primært opleves bagtil, hvorfor denne ikke i samme omfang udgør en del af gadeforløbet og husrækken, der markerer landsbyens gader.

Den resterende del af bygning nr. 2, samt stuehuset med høj bevaringsværdi (3) mod sydøst for den nedrivningsanmeldte bygningsdel, indgår ikke i nedrivningsanmeldelsen.

Eventuelle bemærkninger til nedrivningsanmeldelsen skal indgives til Sønderborg Kommune senest den 30. januar 2026  by-landskab@sonderborg.dk eller Sønderborg Kommune, By og Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.

Høringsfrist

Område

6430, Nordborg

Vedhæftede dokumenter

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00