Erhvervsgrund midt i Sønderborg by med fantastisk beliggenhed

Sønderborg Kommune udbyder grunden på Helgolandsgade 41 - den gamle havnegrill.

Virker linket til "Send købstilbud via sikker post" ikke i "Google Chrome" så benyt en anden browser - fx. Microsoft Edge. 

Du kan indsende dit bud på ejendommen fra 14. november 2024 til  d. 23. januar 2025 kl. 12.00. Der er fastsat en mindstepris for grundstykket.
Mindsteprisen er 2,0 mio + moms.

Ændringer

17.12.2024 Det er på hjemmesiden og i dokumentet købsaftalen præciseres, at byggeprojekt som udgangspunkt kræver ny lokalplan. Det er ligeledes præciseret, at byggeprocessen skal igangsættes senest 1 år efter overtagelse eller subsidiært efter lokalplanens endelige godkendelse. Ved påbegyndt byggeproces forstås indsendt fuldt oplyst byggeansøgning.
   
   
Afgiv dit bud

Hvis du er interesseret i at købe grundstykket så hent og udfyld købstilbud med angivelse af købspris, overtagelsesdato, CVR, udskrift af tegningsregel og send den til os via sikker post. Husk at holde øje med om der uploades ændringer og tilføjelser til dokumenter etc. her på hjemmesiden før du udfylder det endelige købstilbud.

Købstilbuddet ligger under "vedhæftede dokumenter"

Send købstilbud via sikker post

Virker linket til "Send købstilbud via sikker post" ikke i "Google Chrome" så benyt en anden browser - fx. Microsoft Edge. 

Data om ejendommen

Matrikel

del af 5179, 767, 7000O og 7000q

Størrelse m2

  • Ca. 1090 m2.

Anvendelse

Arealet er udlagt til erhverv. Hvis byggeprojekter på grunden inkluderer bolig eller en blanding af bolig og erhverv, vil det kræve udarbejdelse af en ny lokalplan, samt evt. kommuneplantillæg. 

Særlige vilkår

  • Som udgangspunkt skal parkering foregå på grunden mm. der kan henvises til parkering i nærheden eller alternativt indbetales til parkeringsfond. 
     
  • Adgangsvejen til Helgolandsgade 41 skal etableres fra syd og vil ske via en vejret over kommunens matrikel.
  • Ved byggeri på grunden skal der etableres en støttemur mod Jomfrusti, hvis terrænet ændres eller bygges tættere end 1 meter fra skråningsfoden. Køber skal indsende dokumentation for bæreevnen fra et uvildigt geoteknisk rådgiverfirma i forbindelse med byggeansøgningen eller tidligere.

 

Betaling

  • Hele købsprisen opkræves og betales inden overtagelse.

Mindstepris salg 2024

  • Mindstepris 2,0 mio. kr.. + moms

 

Hvornår kan ejendommen overtages

Salget sker med snarlig overtagelse og maksimalt 3 måneder efter købstilbuddet indsendes.

Hvad er de planmæssige rammer

Ejendommen er beliggende i byzone

Ejendommen er omfattet af:

Lokalplan nr. 402-5 Sønderborg Nordhavn efter masterplan af arkitekt Frank Gehry
Lokalplan nr. 0-0112 Skilte og Facader 

Angående kommuneplan for ejendommen. En del af ejendommen ligger indenfor 4.2.002.B - Boligområde ved Helgolandsgade, Jomfrusti og Engelshøjgade og resten af ejendommen er indenfor 4.2.006.C - Centerområde Nørre Havnegade.

4.2.002.B siger følgende:

Generel anvendelse er boligområde - Specifik anvendelse er angivet til etageboligbebyggelse

4.2.006C siger følgende: 
Generel anvendelse er centerområde - Specifik anvendelse er angivet til kontor- og serviceerhverv, butikker, landskabstekniske anlæg

 

Beskrivelse af Lokalplan 402-5

Helgolandsgade 41 er en del af Sønderborg Nordhavn og beliggende i Zone I – Multifunktionszonen, som beskrives i § 3.1 i lokalplanen.

Zone I omfatter en bred vifte af funktioner som hotel, konferencecenter, biograf, kunsthal, kontorbygning og mindre butikker. Zonen er en central del af masterplanen og fungerer som bindeled mellem byen og havneområdet, hvilket gør den til et ankerpunkt for hele Nordhavnens udvikling.

 

Vigtigt: Byggeprojekter på grunden vil som udgangspunkt kræve udarbejdelse af en ny lokalplan.

Dispensationsmuligheder fra Zone I’s anvendelsesbestemmelser er ikke mulige, hvilket betyder, at projektet skal være i overensstemmelse med lokalplanens regler, eller at en ny lokalplan skal vedtages.

Om grunden

Der er ingen forurening på matrikel 767 og 5179. Dog er matrikel 7000Q  og 7000o, kortlagt som V1 forurenet.
Alle matrikler er omfattet af områdeklassificering og ingen af dem er fritaget for analysepligt ved jordflytning. 

Udstykning og sammenlægning af matriklerne for ejendommen er allerede igangsat og forventes afsluttet inden overtagelsen. Køber skal være opmærksom på, at der kan forekomme afvigelser i det endelige areal sammenlignet med de oplyste arealer.
Udstykningen vil blive gennemført som angivet i bilaget "Udstykningsskitse," som kan findes under "Vedhæftede dokumenter" her på siden.

Tidsplan for salg af Helgolandsgade 41

Offentliggørelse af udbud

14.11.2024

Udbudsfrist

23.01.2025 kl. 12.00

Tilbagemelding til budgivere

24.01. 2025

Købsaftalen underskrives og returneres til køber

Uge 4 2025

Ansøgning om lokalplan

Senest 5 mdr. efter overtagelse

Byggeproces skal være påbegyndt

 

Senest 1 år efter Overtagelsesdagen eller

efter lokalplanen er endelig godkendt.

Byggeri på grunden skal være taget fuldt ud i brug    

 

Senest 1 år efter Overtagelsesdagen eller 

efter lokalplanen er endelig godkendt.

Udbud- og salgsvilkår

Læs vores udbudsvilkår og salgsvilkår Grunden sælges til højestbydende, men Sønderborg Kommune har ret til at forkaste alle bud. Bud afgives ved at indsende købstilbud (ligger under dokumenter) via sikker post. Husk at udfylde overtagelsesdatoen og nødvendige data om virksomheden, der byder herunder købers CPR nr. eller CVR nr. Vær opmærksom på, at modkrav eller vilkår for budgivers side, vil gøre buddet ugyldigt. Såfremt der i budperioden fremkommer oplysninger, der har betydning for udbuddet, offentliggøres de her på hjemmesiden. Salget sker med fuld ansvarsfraskrivelse for sælger og som erhvervssalg.

Lovbekendtgørelse

Udbuddet er tilrettelagt efter bekendtgørelse om offentligt udbud af salg af kommunale ejendomme af 3. marts 2021.

Kontakt

Ejendomskontoret står gerne til rådighed for yderligere informationer.

Kontakt os

Ejendomskontoret
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg