Forslag til kommuneplantillæg 4 for en midtvejsvurdering af Kommuneplan 2023-2035
Teknik- By- og Boligudvalget har den 10. juni 2025 besluttet at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg nr. 4 til Sønderborg Kommuneplan 2023-2035. Samtidig er en miljøscreening for området vedtaget.
Kommuneplantillægget udgør en midtvejsvurdering af Kommuneplan 2023-2035. Kommuneplantillægget ændrer i en række eksisterende kommuneplanrammer flere steder i kommunen. Desuden sker der en opdatering og redigering af kommuneplanens liste over bevaringsværdige bygninger. Endeligt beskrives emnet ”blandede byfunktioner” i kommuneplanen.
Mulighed for bemærkninger
Forslaget til kommuneplantillægget er i offentlig høring i 8 uger frem til den 8. august 2025. Mens kommuneplantillægget er i høring, har du mulighed for at komme med din kommentar til tillægget. Når du åbner tillægget, kan du trykke på linket "Indsend kommentar" øverst på siden, hvorefter du kan indsende dine bemærkninger til forslaget. Det er også muligt at uploade filer til din kommentar.
Miljøscreening
Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og skal derfor som udgangspunkt miljøvurderes jævnfør lovens § 8, stk. 1, nr. 1. Da kommuneplantillægget imidlertid vurderes ikke at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, konkluderes det, at der ikke er lovmæssigt krav om udarbejdelse af en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering træffes således på baggrund af lovens § 10, stk. 8, nr. 2.
Klagemulighed
I forbindelse med offentliggørelsen af et kommuneplantillæg har du mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. miljøvurderingslovens § 48. Du har mulighed for at klage i indtil 4 uger fra forslagets offentliggørelse.
Nederst på denne side er vedlagt en klagevejledning hvor du kan læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indgive en klage.
Høringsfrist
Område
Vedhæftede dokumenter
Kontakt os
By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: by-landskab@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 72
Åbningstider:
Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00
Telefontider:
Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00