Høring

Forslag til lokalplan for et boligområde på Bülowsvej, Sønderborg

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Kommune- og lokalplan

Teknik- By- og Boligudvalget har den 1. oktober 2024 besluttet at offentliggøre forslag til lokalplan 4.10-17 for et boligområde på Bülowsvej, Sønderborg.

Sønderborg Kommune offentliggør den 4. december 2024 et revideret forslag til lokalplan for et boligområde på Bülowsvej, Sønderborg. Lokalplanen har nr. 4.10-17.

I forbindelse med den indledende høring af planforslaget, der forløb i perioden 2. oktober til 6. november 2024, er kommunen blevet opmærksom på, at lokalplanen indeholdt delvist utydelige kortbilag, manglende information om højdekoter samt var der efterspørgsel om illustrationer at mulig bebyggelse. Sønderborg Kommune har suppleret med illustrationer af mulig bebyggelse, opdateret kortbilag, samt henvist til højdekoter heri.

Lokalplan har til formål at fastlægge områdets fremtidige anvendelse til boligformål i form af etageboliger, at sikre nyt byggeri og anlæg til støjfølsomme anvendelser i en afstand af mindst 50 meter fra jernbanen, samt at sikre offentlig adgang på stien mellem boligområdet og det rekreative areal mod nordøst.

Indtil et lokalplanforslag er endeligt vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan, jævnfør planlovens § 17. De midlertidige retsvirkninger gælder kun, indtil den endelige vedtagne lokalplan er offentliggjort og højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse.
 

Mulighed for bemærkninger
Lokalplanforslaget er i offentlig høring i fem uger frem til den 8. januar 2025. Mens lokalplanforslaget er i høring, har du mulighed for at komme med din kommentar til lokalplanen. Når du åbner en lokalplan, kan du trykke på linket "Indsend kommentar" øverst på siden, hvorefter du kan indsende dine bemærkninger til lokalplanforslaget. Det er også muligt at uploade filer til din kommentar.

Hvis du har indsendt kommentarer til planen, da den var i høring i perioden 2. oktober til 6. november 2024, behøver du ikke at genfremsende kommentarerne. Alle høringssvar behandles samlet efter d. 8. januar 2025.

 

Miljøscreening
De supplerende illustrationer og opdaterede kortbilag i lokalplanforslaget medfører alene mindre justeringer i lokalplanen, og kommunen vurderer således ikke, at forholdene ændres set i henhold til vurderingerne i den gældende miljøscreening.

Høringsfrist

Område

6400, Sønderborg

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00