Høring

Forslag til lokalplan for Gråsten bymidte

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Kommune- og lokalplan

Teknik- By- og Boligudvalget har den 7. november 2023 besluttet at offentliggøre forslag til lokalplan 7.1-8 for Gråsten bymidte. Samtidig er en miljøscreening for området vedtaget.

Planlægningen er igangsat på baggrund af, at Teknik-, By- og Boligudvalget den 6. december 2022 besluttede at nedlægge et forbud efter planlovens §14 mod ændret anvendelse af stueetagen i Slotsgade 1, Gråsten til boligformål. Ejendommen er centralt placeret i Gråstens bymidte, og en sådan omdannelse vurderes at ville svække bylivet i det centrale Gråsten. Nedlæggelsen af §14 forbuddet betyder, at der inden for et år skal udarbejdes en ny lokalplan for området.

Lokalplanen sætter blandt andet rammerne for, hvordan handelslivet i fremtiden skal koncentreres i bymidten og hvor, det vil være mulighed at omdanne tomme lokaler til boligformål. Gråsten indre by er samtidig udpeget som værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdige kvarterer, hvilket betyder, at lokalplanen sætter rammer for, at den fremtidige udvikling og omdannelse inden for bymidten, så de stedlige bevaringsinteresser ikke tilsidesættes. Dette har desuden til formål at styrke byens historie og identitet, hvilket er en væsentlig, understøttende faktor for at gøre Gråsten til en attraktiv by for handel og turisme.

Indtil et lokalplanforslag er endeligt vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan, jævnfør planlovens § 17. De midlertidige retsvirkninger gælder kun, indtil den endelige vedtagne lokalplan er offentliggjort og højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse.

Mulighed for bemærkninger
Lokalplanforslaget er i offentlig høring i 7 uger frem til den 1. januar 2024. Mens lokalplanforslaget er i høring, har du mulighed for at komme med din kommentar til lokalplanen. Når du åbner en lokalplan i lokalplanportalen, kan du trykke på linket "Indsend kommentar" øverst på siden, hvorefter du kan indsende dine bemærkninger til lokalplanforslaget. Det er også muligt at uploade filer til din kommentar.

Miljøscreening
Lokalplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og skal derfor som udgangspunkt miljøvurderes jævnfør lovens § 8, stk. 1, nr. 1. Da lokalplanen imidlertid vurderes ikke at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, konkluderes det, at der ikke er lovmæssigt krav om udarbejdelse af en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering træffes således på baggrund af lovens § 10, stk. 8, nr. 2.

Klagemulighed
I forbindelse med offentliggørelsen af et lokalplanforslag har du mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. miljøvurderingslovens § 48. Du har mulighed for at klage i indtil 4 uger fra lokalplanforslagets offentliggørelse.

I feltet til højre på denne side er vedlagt en klagevejledning, hvor du kan læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indgive en klage.
 

Høringsfrist

Område

6300, Gråsten

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00