Forslag til lokalplan for Sundeved Rideklub, Vester Sottrup
Teknik- By- og Boligudvalget har den 6. december 2024 besluttet at offentliggøre forslag til lokalplan 5.1-4 for Sundeved Rideklub, Vester Sottrup. Samtidig er en miljøscreening for området vedtaget.
Formålet med lokalplanen er at Sundeved Rideklub har mulighed for at opføre en ny staldbygning i umiddelbar tilknytning til den eksisterende Rideklub, ved Vester Sottrup.
Indtil et lokalplanforslag er endeligt vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan, jævnfør planlovens § 17. De midlertidige retsvirkninger gælder kun, indtil den endelige vedtagne lokalplan er offentliggjort og højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse.
Mulighed for bemærkninger
Lokalplanforslaget er i offentlig høring i fem uger frem til den 10. januar 2025. Mens lokalplanforslaget er i høring, har du mulighed for at komme med din kommentar til lokalplanen. Når du åbner en lokalplan, kan du trykke på linket "Indsend kommentar" øverst på siden, hvorefter du kan indsende dine bemærkninger til lokalplanforslaget. Det er også muligt at uploade filer til din kommentar.
Miljøscreening
Lokalplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og skal derfor som udgangspunkt miljøvurderes jævnfør lovens § 8, stk. 1, nr. 1. Da lokalplanen imidlertid vurderes ikke at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, konkluderes det, at der ikke er lovmæssigt krav om udarbejdelse af en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering træffes således på baggrund af lovens § 10, stk. 8, nr. 2.
Klagemulighed
I forbindelse med offentliggørelsen af et lokalplanforslag har du mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. miljøvurderingslovens § 48. Du har mulighed for at klage i indtil 4 uger fra lokalplanforslagets offentliggørelse.
Til højre på denne side er vedlagt en klagevejledning hvor du kan læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indgive en klage.
Høringsfrist
Område
Vedhæftede dokumenter
Kontakt os
By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: by-landskab@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 72
Åbningstider:
Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00
Telefontider:
Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00