Nedrivningsanmeldelse vedr. bevaringsværdig ejendom på Dybbøl Bygade 97, Sønderborg
Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om dispensation til nedrivning af en bevaringsværdig ejendom på Dybbøl Bygade 97, Dybbøl, 6400 Sønderborg.
Ejendommen står registreret med en bevaringsværdi på 3 ifølge SAVE-skalaen og er således omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivningsanmeldelsen skal derfor i 4-6 ugers offentlig høring.
For mere info om SAVE og bevaringsværdige bygninger se: Sonderborg - Kulturarv - Sønderborg Kommune (niras.dk)
Om ejendommen på Dybbøl Bygade 97, Dybbøl, 6400 Sønderborg
Den lille beboelsesejendom er opført i år 1890 og ligger i den nordlige del af Dybbøl landsby, nær Dybbøl Kirke og præstegård. Ejendommen har karakter af et mindre husmandssted, som ligger tilbagetrukket fra bygaden og rammes ind af høj beplantning mod nord og vest, samt hæk ud mod gaden.
Husets grundform og facadetakt er bevaret, omend bygningen i sin tid er blevet udbygget mod syd. Omkring 1962 blev stråtaget udskiftet ifm. udvidelse af tagetagen, og bygningen fremstår i dag med bølgeeternittag og større ovenlys vinduer til havesiden, hvilket er fremmed for byggeskikken. Vinduerne er i nyere tid udskiftet til termoruder med en tykkere sprossedimension end oprindeligt. Hoveddøren er ligeledes udskiftet og afviger rent udformningsmæssigt fra stilperioden.
Baggrunden for ansøgningen er, at ejendommen er i en tilstandsmæssigt dårlig forfatning. Der er søgt om nedrivning af samtlige bygninger på grunden, og der foreligger aktuelt ingen konkrete planer om erstatningsbyggeri.
Eventuelle bemærkninger til nedrivningsanmeldelserne skal indgives til Sønderborg Kommune senest den 8. august 2023 på by-landskab@sonderborg.dk eller Sønderborg Kommune, By og Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.
Høringsfrist
Område
Vedhæftede dokumenter
Kontakt os
By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: by-landskab@sonderborg.dk
Tlf. nr.: +45 88 72 40 72
Åbningstider:
Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00
Telefontider:
Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00