Afgørelse

Vedtaget lokalplan 2.2-4 for boligområde ved Siøvej, Fynshav

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Kommune- og lokalplan

Sønderborg Byråd har den 17. marts 2025 vedtaget lokalplan 2.2-4 for et boligområde ved Siøvej, Fynshav endeligt.

Formålet med lokalplanen er at omdanne en del af et eksisterende boligområde til tæt-lav boligbebyggelse, hvorved der kan appelleres bredere til boligmarkedets behov. Området ligger i et eksisterende boligområde for åben-lav boligbebyggelse, med op til flere uudnyttet byggegrunde, ved Siøvej i Fynshav.

Bemærkninger til lokalplanen har medført følgende ændringer:

1. at der under ”§ 7 Veje, stier og parkering” tilføjes en bestemmelse,
”Adgangs- og boligveje skal anlægges i fast belægning i form af asfalt.”

2. at lokalplanens § 8.1 ændres,
a. Oprindelig tekst:
”Ved tæt-lav bebyggelse skal der til hver enkelt bolig etableres udendørs opholdsarealer svarende til samlet set mindst 20 pct. af boligens bruttoetageareal.”


b. Erstatning:
”Ved tæt-lav bebyggelse skal der til hver enkelt bolig etableres udendørs opholdsarealer svarende til samlet set mindst 20 pct. af boligens bruttoetageareal. Mindst 5 pct. heraf skal udlægges til fælles friareal.”

 

3. at lokalplanens § 8.2 ændres,
a. Oprindelig tekst:
”Der skal udlægges fælles friareal som markeret på kortbilag 2.”


b. Erstatning:
”Der skal dertil udlægges fælles friareal som markeret på kortbilag 2.”


Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ikke retlig eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles.

Klagemulighed

Du har mulighed for at klage i indtil 4 uger fra lokalplanens offentliggørelse. I henhold til planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du kan klage over spørgsmål om lokalplanens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens hensigtsmæssighed eller rimelighed.

Til højre på denne side er vedlagt en klagevejledning hvor du kan læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indgive en klage.

Klagefrist

Område

6440, Augustenborg

Vedhæftede dokumenter

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00