Afgørelse

Afgørelse – Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse af Oddermosen 9a på Kegnæs

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Natur, miljø og klima

Sønderborg Kommune, Vand og Natur, giver afslag på ansøgning om en lovliggørende tilladelse til at kystbeskytte et sommerhus på Oddermosen 9a, matrikelnummer 442, Sønderby, Kegnæs, 6470 Sydals. Anlægget er oprindeligt etableret i 1979, hvor der blev givet tilladelse til en skråningsbeskyttelse af træ. Anlægget er efter en storm revet ned og opført med samme materialer men med en anden linjeføring og dimensionering, hvilket kræver en ny tilladelse. Den del af anlægget, der er anlagt i 1979, er lovlig og kan vedligeholdes.

Sønderborg Kommune giver afslag efter § 3 i Lov om kystbeskyttelse m.v. (LBK nr. 73 af 18/01/2024). Sønderborg Kommune meddeler samtidig påbud efter kystbeskyttelseslovens § 19 a om at fjerne det ulovligt anlagte kystbeskyttelsesanlæg og reetablere forholdene.

Sønderborg Kommune har samtidig afgjort, at ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering i forhold til Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Idet der meddeles afslag på ansøgningen, har Sønderborg Kommune ikke foretaget en vurdering efter miljøvurderingsloven til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3/01/2023). Der er ikke miljøvurderingspligt i forhold til vedligeholdelse og genopførsel af anlægget.

Klagefrist

Område

6470, Sydals

Kontakt os

Vand og Natur
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00