Høring

Nedrivningsanmeldelse vedr. bevaringsværdig ejendom på adressen Agervang 4 og 6, 6400 Sønderborg

Hørings- eller afgørelseskategori
Name
Trafik og byggeri

Sønderborg Kommune har modtaget en ansøgning om dispensation til nedrivning af to bevaringsværdige bygninger på Agervang 4 (bygning 10) og Agervang 6 (bygning 14), 6400 Sønderborg. 

Bygningen på Agervang 4 står registreret med en bevaringsværdi på 3 og bygningen på Agervang 6 står registreret med en bevaringsværdi på 4 ifølge SAVE-skalaen. De er således omfattet af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivningsanmeldelsen skal derfor i 4-6 ugers offentlig høring.

For mere info om SAVE og bevaringsværdige bygninger se: http://sonderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=998

 

Bygning 10 på Agervang 4, 6400 Sønderborg

Bygning 10 er formentlig opført få år efter 1936 hvor dens tidligere tvillingbygning, som blev nedrevet i 2016, blev opført.

Det oprindelige sygehuskompleks blev opført under tysk herredømme som “Marine-Lazarett Sonderburg" og var tilknyttet den tyske marineartilleriskole, der blev indviet i 1907. Bygning 10 blev opført nogle år senere, men indgår som en del af sygehuskompleksets oprindelige bygninger og har sammen med den tidligere tvillingbygning understreget den markante akse, der går langs Sydvang. Bygningen er en del af et samlet kulturmiljø med de oprindelige sygehusbygninger, sygehusboliger og Sønderborg kaserne.

Bygning 10 er opført i nyklassicistisk og funktionalistisk stil. Facaden er stringent og rytmefast med aflange, originale vinduer. Bygningen har et helvalmet rødt vingeteglstag med kviste placeret over facadevinduerne. Facaderne er pudset i en rød nuance. Den fremstår fortrinsvis original, men er i 1969 sammenbygget med en tilbygning og vindfang i en nyere stiltype, hvor vinduerne er blevet blændet bag. Bygningen fremstår udvendigt i god stand, dog trænger vinduerne og kvistene til en restaurering.

Bygning 14 på Agervang 6, 6400 Sønderborg

Bygning 14 er ifølge BBR opført i 1936 og anvendes i dag som kapel. Den er ligeledes en del af det samlede kulturmiljø med de oprindelige sygehusbygninger, sygehusboliger og Sønderborg kaserne.

Bygning 14 er opført i nyklassicistisk og modernistisk stil. Bygningen har et helvalmet rødt vingeteglstag. Den nordlige facade har et centralt placeret vindue med to pilastre på hver side og en hoveddør mod øst. De øvrige facader er sammenbyggede med en nyere tilbygning, hvilket har medført, at vinduerne er blevet blændet, så den oprindelig grundform er ændret. Udover dette fremstår bygningen fortrinsvis original og i god stand.

Baggrunden for ansøgningen om nedrivningen af ovenstående bygninger er, at Sønderborg Sygehus ikke har behov for bygningerne i den fremtidige drift. De ønsker derfor bygningerne nedrevet og vil efterlade området som en græsplæne.

 

Eventuelle bemærkninger til nedrivningsanmeldelserne skal indgives til Sønderborg Kommune senest den 8. september 2024by-landskab@sonderborg.dk eller Sønderborg Kommune, By og Landskab, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.

Høringsfrist

Område

6400, Sønderborg

Kontakt os

By og Landskab
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg

Åbningstider:

Mandag - onsdag: 8.00 - 15.00
Torsdag: 8.00 - 17.00
Fredag: 8.00 - 14.00

Telefontider:

Mandag - onsdag: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 14.00